Hvad går kunstkonsulenternes arbejde ud på, og hvilke potentialer har kunstcirkulæret?
Af Camilla Hedegaard Møller, arkitekt med speciale i bygningsintegreret kunst, kursusansvarlig for BKF-kurset Projektledelse for kunstnere
BKF lancerer i oktober 2019 et tre-dages kursus om projektledelse, der skal forbedre kunstneres muligheder for at arbejde som kunstkonsulenter og rådgivere inden for offentlig kunst og udsmykninger. Anledningen er den nye kunstkonsulentordning, som Statens Kunstfond har udarbejdet og som statslige bygherrer kan gøre brug af.
Som optakt til kurset taler en af de to kursusansvarlige, Camilla Hedegaard Møller, her med Tyra Dokkedahl, om hvad kunstkonsulenternes arbejde går ud på, og hvilke potentialer, kunstcirkulæret har.
Tyra Dokkedahl har været ansvarlig for kunstområdet i Bygningsstyrelsen fra 2013 og indtil marts 2019 og har stået bag Bygningsstyrelsens kunstprogram, der blev udarbejdet i samarbejde med KØS museum for kunst i offentlige rum. Programmet inkluderer blandt andet publikationen ”Kunst i Bygninger” fra 2017. Tyra Dokkedahl, der i dag arbejder som selvstændig rådgiver og projektleder inden for kunst i offentlige rum, udtaler sig ikke på Bygningsstyrelsens vegne, men bidrager alene med egne erfaringer og holdninger.
MÆRSK TÅRNET Kunstværker: PARS PRO TOTO af Alicja Kwade (PL) og Figures in Landscape af Ragnar Kjartsansson (IS) Foto: Bygningsstyrelsen
Hvorfor er de 10 kunstkonsulenter ikke alle kunstnere?
Camilla Hedegaard Møller: Der var kun to kunstnere blandt de 10 kunstkonsulenter, som Statens Kunstfond udpegede under den nye kunstkonsulentordning i december 2018. Det gav anledning til kritik og forundring, hvilket en læseværdi tråd på Ruth Campau’s facebookside vidner om.
Efterfølgende gik formidlingsplatformen Idoart.dk lige til sagen med spørgsmålet: ”Fravælger statens kunstfond bevidst kunstnere som kunstkonsulenter?” Fra kunstfondens side blev der svaret, at udvælgelsen af kunstkonsulenter havde med kompetencer og ikke faggrupper at gøre. Det handlede ikke om, hvem der var kunstnere, cand. mag´er, teoretikere eller andet. De nye kunstkonsulenter var blevet udpeget på baggrund af deres kompetencer. Hvorfor kunstnere ikke per definition skal være kunstkonsulenter, når nu det handler om at realisere kunst?
Tyra Dokkedahl: ”Jeg vil gerne starte et andet sted. Intentionen med kunstcirkulæret er dels at højne kvaliteten af de statslige bygninger og udbrede kunst til borgerne, hvor de befinder sig til daglig, dels at støtte udøvende kunstnere. Når bygherren har afsat kunstmidlerne er formålet om kunststøtte i princippet efterlevet, og derefter handler det om hvordan midlerne udmøntes. Efter min mening skal bygherren arbejde for at skabe den absolut bedste kunst til den givne kontekst og de mennesker, der bruger stedet til dagligt. Flytter man fokus derhen bliver det selve kunstprojektet og dets efterliv, der er styrende, for hvordan processen tilrettelægges og hvilke rådgivningskompetencer, bygherren har behov for.
Personligt kan jeg ikke få øje på legitimiteten i, at det per definition skulle være billedkunstnere, der varetager rollen som kunstkonsulent. Når det er sagt har billedkunstnere utvivlsomt kompetencer, der kan gavne processerne og projekterne, og jeg synes det er positivt, at BKF udbyder et med et kursus med det fokus.”
Camilla Hedegaard Møller:
Det er en meget central pointe i Tyra Dokkedahls argument, at der træffes determinerende valg før den udførende kunstner kommer ind i byggesagen. Det er og bliver bygherren, der bestiller udsmykningen i relation til et byggeprojekt. Det er helt konkret typisk et kunstudvalg, der består af repræsentanter fra de indblandede parter, som bygherren, brugerne, driften, arkitektrådgiverne og kunstkonsulenten, der tager de nødvendige beslutninger undervejs. De tager stilling til, hvad et kommende kunstværk skal bidrage med, og de definerer selve udsmykningsopgaven og udvælgelsesmetode. Der kan være én eller flere kunstnere, der udarbejder forslag, og det er kunstudvalget, eventuelt suppleret af eksterne fagdommere, der beslutter om forslaget skal udvikles og udføres. Udsmykningen begynder kort sagt i bygherrens organisation og ved at et kunstudvalg definerer, hvad kunstværket skal bidrage med og hvorfor.
Argumentet er klart: Bygherrens opgave er at bestille, realisere og drive det bedst mulige kunstprojekt i relation til et specifikt byggeri, anlæg eller campus Derfor har bygherren brug for kunstkonsulentrådgivning, der passer til bygherrens organisation og byggeprojekt. Det er altså den specifikke bygherre og sammenhæng der afgør, hvilken type kunstkonsulent, der er behov for.
MÆRSK TÅRNET Kunstværker: PARS PRO TOTO af Alicja Kwade (PL) og Figures in Landscape af Ragnar Kjartsansson (IS) Foto: Bygningsstyrelsen
Hvad gør en kunstkonsulent?
Camilla Hedegaard Møller: Det er ikke uden grund, at der er opmærksomhed på den nye kunstkonsulentordning. Kunstkonsulenterne opgave er at rådgiver offentlige bygherrer, der i kraft af kunstcirkulæret kort sagt skal afsætte 1,5 % af entrepriseudgifterne af nybyggeri og moderniseringsager til kunst. Kunstkonsulentarbejdet er vigtigt. Kunstkonsulenterne har indflydelse på, hvordan de omfattende offentlige midler til kunst bliver anvendt i offentligt byggeri og dermed på, hvilke kunstnere der får en opgave og hvilken kunst, brugere og borgere møde i byggerier som universiteter, politistationer, ministerier, fængsler og miltære anlæg.
Med de nye udmeldinger fra Statens Kunstfond kan det konkluderes, at der er fokus på kompetencer og at der er forskel på de kompetencer, der efterspørges hos en kunstkonsulent og hos en udførende kunstner. Hvad er det egentligt, der kendetegner kunstkonsulentrollen? Hvad består arbejdet i?
Tyra Dokkedahl: ”Det er forskelligt fra sag til sag, hvad bygherren har behov for. I udgangspunktet følger kunstkonsulenten sagen fra start til slut, sikrer kontinuitet i processen og står inde for projektets kvalitet. Almindeligvis kræver en sag at kunstkonsulenten foretager en analyse af konteksten: Brugere, funktion, arkitektur og byggesag, udarbejder oplæg til kunstopgaven, foreslår udvælgelsesmetode og vejleder bygherren og kunstner/kunstnerne i processen. En væsentlig del af kunstkonsulentens opgave er at vurdere kvalitet, realiserbarhed og udviklingspotentiale i kunstneres forslag til kunstprojekter, samt at følge projektudviklingen og produktionen, så kunstprojektet forløser sig på stedet i praksis. Det er altså en kuratorisk opgave.
Grunden til erfaring med udsmykninger er nødvendigt er blandt andet, at konteksten adskiller sig fra kunstmiljøets øvrige institutioner og gallerier, hvor kunsten er omdrejningspunkt for organisationen. I en byggesag er det ofte omvendt. Det kræver man som konsulent kan levere på byggesagens præmisser for at skabe fokus, opbakning og forankring til kunsten. Man skal også kunne navigere i byggeriets processer, forstå den arkitektoniske kontekst og se det kunstneriske potentiale for at rådgive bygherren kvalificeret. De fleste, der har været inde over udsmykninger, ved at det kræver erfaring fra flere sager for at kunne overskue den proces, man indgår i, og sikre kvaliteten af kunstprojektet.”
Hvad er potentialerne?
Camilla Hedegaard Møller: Kunstcirkulæret og udsmykninger i statslige bygninger er ingen naturlov. Der er ingen garanti for, at kunstcirkulæret ikke en dag vil blive ændret eller elimineret. Derfor er det vigtigt at være bevidst om, hvilke potentialer ordningen har. Hvad mener du, at bygherrer, kunstkonsulenter og kunstnere kan i kraft af, at kunstcirkulæret eksisterer?
Tyra Dokkedahl: ”I mine øjne er succeskriteriet for kunstordningen, at hvert kunstprojekt, der skabes i kraft af cirkulæret, er nyskabende, udfordrende og af høj kvalitet, at det er med til at definere det fysiske miljø og at brugerne og borgerne oplever projektet er relevant og vedkommende. Det mener jeg også er det, som legitimerer at det offentlige bruger midler på kunst i bygninger. I min erfaring behøver det ikke stå i kontrast til at kunsten er fri eller kritisk, men det kræver at både kunstkonsulenten og kunstneren overskrider rammen, fordi de kommer ind i en scene, der allerede er sat. Det er dødsvært, men det kan godt lade sig gøre, hvis man tilfører de rette rådgivningskompetencer og stiller kunstnerne de rette betingelser.
Der er også et stort fagpolitisk potentiale i kunstordningen. Med kunstordningen kan man vise, hvilken værdi kunsten kan have i samfundet. Nogle kunstprojekter præsenterer sig ikke bare godt i konteksten. De skaber stedets identitet. Og i de tilfælde, hvor man opnår man det – at man ikke kan fjerne kunsten uden at folk derefter vil savne den på stedet, dér demonstrerer kunsten sin værdi meget tydeligt. Det skal måske ikke være alle kunstprojekters ærinde eller cirkulærets eksistensberettigelse, men jeg savner en diskussion af hvad man vil med ordningen, fagligt og politisk, og hvornår man gør det godt.
Egentligt synes jeg, at kunstcirkulæret er udtryk for et menneskesyn, der taler op til borgerne, som selvstændigt tænkende og deltagende aktører i samfundet. Tænk at samfundet sørger for, at borgerne skal eksponeres for nye idéer og udtryk gennem kunst, mens man samtidig, ofte i hvert fald, mener at kunstens rolle er at udfordre etablerede verdenssyn såsom den herskende samfundsorden. I det lys synes jeg ikke bare, at det er et kæmpe privilegium, at staten bruger så mange penge på kunst, men også at det bliver en forpligtelse at efterleve det potentiale, der ligger i kunstordningen, for at skabe fysiske miljøer og kunstneriske oplevelser, der tager borgerne alvorligt. Derfor skal man bestræbe sig på at levere det allerbedste, der er muligt, og så må man tilknytte de rådgivningskompetencer, der kan sørge for, at det sker i praksis.
Tag med på BKF’s kursus om kunstneres roller i byggeprojekter
Læs mere om kurset her:
Projektledelse v/Christina Prip og Camilla Hedegaard Møller
På kurset lærer du at styrke dine projektlederevner som kunstner og blive mere bevidst om dine kompetencer og rolle som projektleder, kunstkonsulent eller rådgiver.
Tid: 30-31. oktober og 1. november 2019, kl. 9-16
Tilmeldingsfrist: 27. september 2019
Denne artikel er bragt i Fagbladet Billedkunstneren, september 2019.