Kom med på studietur til Richard Winthers hus i Vindeby. Undervejs vil vi også besøge Fuglsang Kunstmuseum og Dodekalitten. Der vil være masser af faglig inspiration og muligheder for at diskutere kunst med kolleger!

Baggrund:
I 1993 købte Richard Winther et nedlagt alderdomshjem i Vindeby på Lolland, hvor han indrettede sig med bolig, atelier og en omfattende samling af effekter. Han udførte et stort antal malerier og dekorationer på vægge og lofter, og fortsatte med sit kunstneriske arbejde i huset til sin død i 2007. Udsmykningen dækker i alt 71 kvadratmeter og omfatter 55 malerier i en helt original form og af meget høj kunstnerisk kvalitet.

Læs mere om huset og aktuel udstilling her

På Fuglsang Kunstmuseum er der bl.a. mulighed for at se udstillingen Katastrofer og mirakler. Palle Nielsen 100 år.

Såfremt tidsplanen holder, er der også planlagt en smuttur til Dodekalitten – et monument lavet af billedhuggeren Thomas Kadziola.

Program

Kl. 9.00       Afgang med bus fra DGI-byen i København
Kl. 11.00      Ankomst til Fuglsang Kunstmuseum

Kl. 13.00      Afgang fra museet til Richard Winthers hus
Kl. 14.00:     Ankomst til Richard Winthers hus i Vindebye

Kl. 16.00:     Afgang fra Richard Winthers hus til Dodekalitten
Kl. 17.00:     Afgang fra Dodekalitten til København

Kl. 19.30:     Ankomst til DGI-Byen i København

(Der tages forbehold for ændringer)

Tid:
16. juni 2020, kl. 9-20

Egenbetaling:
200 kr. Bemærk at man skal selv betale for entré på Fuglsang Kunstmuseum med mindre man har et BKF-kort eller andet kort, der giver gratis adgang. Bemærk desuden at det er eksklusiv forplejning  Det vil være muligt at købe mad i caféen på Fuglsang Kunstmuseum, men ellers er det en god ide at medbringe mad og drikke til turen, da vi ikke kender forplejningsmulighederne undervejs.

Tilmelding:
Tilmelding foretages via email på kmfp@bkf.dk senest 20. maj 2020.