‘For mig ville den største fejltagelse i et portrætmaleri være at blive detaljeorienteret for tidligt i processen’  

Menneskers forskellighed inspirerer portrætmaler Anne Koldsø. Hun dimitterede for tre år siden fra The Florence Academy of Art i Firenze, der fører arven fra den klassiske malerkunst videre 

Fortalt til Julie Elmhøj 

Du dimitterende i 2014 som kunstmaler fra The Florence Academy of Art i Firenze. Hvad har været din største udfordring, efter at du blev færdig?

»Det har været en udfordring at komme fra et akademi i udlandet og ikke kende så mange kunstnere herhjemme og finde min plads i kunstverdenen. Den gren af kunsten jeg ønsker at forfølge, har længe været skåret af træet herhjemme. Det er en skam, synes jeg, for der er så meget at lære og udforske og bygge videre på.«

Du maler figurativt med rødder i den sydeuropæiske akademitradition. Hvad fascinerer dig ved traditionen?

»Jeg er uddannet efter den franske akademitradition, som næsten var gået tabt i Europa, indtil akademier i Italien tog traditionen op igen. Det er den maleriske kvalitet i malerier, der fascinerer mig. Det er en fornøjelse at gå på opdagelse i et maleri med levende og præcise penselsstrøg, hvor former af varierende farver, valører og temperaturer set tæt på kan fremstå helt abstrakte, men set på afstand udgør en klar beskrivelse af motivet. Det fordrer stor faglighed og talent at være præcis og levende på én gang, og derfor er jeg meget fascineret af malerier, hvor jeg finder det.«

Hvornår fandt du ud af, at du skulle være kunstmaler?

»Jeg har altid været skabende og interesseret mig for at give liv og udtryk. Jeg tog min første uddannelse fra Danmarks Designskole og arbejdede med produkt- og møbeldesign i en årrække, inden jeg tog på et sommerkursus på ét af de klassiske kunstakademier i Europa. Her var jeg straks solgt. Med duften af oliemaling i næsen, blandt andre kunstelever og lærere og med virkeligheden som forlæg for vores arbejder, følte jeg mig fuldstændig hjemme – og året efter vendte jeg tilbage som fuldtidsstuderende.«

Hvad er en god arbejdsdag for dig? 

»Det har været en god arbejdsdag, når jeg er tilfreds med det, jeg har fået beskrevet med mine pensler. Jeg arbejder med nogle af mine malerier over mange dage, nogle i flere uger, og andre maler jeg alla prima – på én dag. Ved de længerevarende arbejder går jeg grundigt til værks og arbejder med høj præcision og lighed. Alla prima malerier er mere levende i forløbet, her går jeg mere impressionistisk til værks, og de får et vibrerende malerisk udtryk. Jeg kan godt lide at veksle imellem disse to arbejdsformer for at integrere arbejdsmetoder og udtryk fra begge discipliner i hinanden. Når det lykkes at nå i mål med både lighed, præcision og et levende malerisk udtryk har det været en virkelig god arbejdsdag.«

Hvad inspirerer dig? 

»Verden omkring mig. Jeg kan lide at arbejde efter virkeligheden, studere hvordan lyset falder over objekterne  og gengive min fornemmelse af det sete i malerier. Ved stillebenmalerier arbejder jeg med objekter af forskellige størrelser, former og teksturer for at skabe et dynamisk og inspirerende motiv. Ofte små køkkentableuer, fordi jeg også holder af at udfolde mig i et køkken, og samtidig finder jeg en ro i motivvalget, som jeg godt kan lide at arbejde med. I portrætmalerier bliver jeg inspireret af, hvor forskellige vi er som mennesker. Vores individuelle personligheder, karaktertræk, mimik og udtryk – alt det er særegent for os hver især, og det er en fornøjelse og evig inspirationskilde at studere mine medmennesker og indfange essensen af personlighed og udtryk i et maleri.«

Hvad er den største fejltagelse en portrætmaler kan begå?

Jeg kan ikke svare generelt, men for mig ville den største fejltagelse i et portrætmaleri være, at blive detaljeorienteret for tidligt i processen. Jeg starter med den grundlæggende struktur, og igennem processen arbejder jeg mig hen imod de mindre former, valør- og temperaturskift, der tilsammen giver liv, dybde og lighed til maleriet.

Det er også en fejl, hvis man ikke tør fejle. Jeg synes, at det er vigtigt at afprøve nye metoder, materialer eller angrebsvinkler for at udvikle mig og se, hvad det eventuelt kan bidrage med i min arbejdsprocess. I sådanne udviklingsforløb føler jeg flere gange, at jeg fumler og fejler – men egentlig er det bare ét af skridtene op af den næste læringskurve.

Hvad fascinerer dig ved portrætmaling?

»Der er så meget udover ligheden, som jeg synes er interessant at få med i et portrætmaleri. Derfor synes jeg netop, at det er essentielt at arbejde med et portræt efter levende model. Når den portrætterede er tilstede i rummet, tilfører det liv og personlighed til portrættet. Det bliver ikke bare et øjebliksbillede, men en fortælling af personen over tid, hvor forskellige stemninger, indtryk og tanker giver sig til kende som forskellige udtryk hos den portrætterede, og undervejs kan jeg fange og fastholde de sider, jeg finder mest interessante og beskrivende for personens karakter og væsen.«

Hvor vil du gerne være om 10 år?

I fuld gang med store portrætmalerier.

Anne Koldsø (f. 1972) er som en del af BKFs udstillingsordning for dimittender aktuel med en udstilling af udvalgte værker i BKFs sekretariat i København. Læs mere om udstillingsordningen her og BKFs dimittendordning her.