Finanslovsaftalen for 2019 indebærer en øget budgetramme på 46 mio. kr. for kulturområdet i 2019. Men der er ingen tiltag for skabende kunstnere. I stedet har regeringen og Dansk Folkeparti prioriteret projekter og institutioner, der formidler dansk kulturarv og historie.
Vikingeskibsmuseum, koldkrigsmuseum og dannelsesprojektet ’Kend dit land’ er nogle af de tiltag, der får del i de i alt 759 mio. kr., som er afsat til prioriterede initiativer på kulturområdet i finanslovsaftalen for 2019-2022.
Tiltag rettet mod billedkunstnere og samtidskunsten er der derimod ingen af i den finanslovsaftale, der er indgået sidste uge mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Det er beklageligt, for der er brug for en klar politisk prioritering af billedkunsten, mener Billedkunstnernes Forbund (BKF):
”Billedkunstområdet trænger til et samlet løft, f.eks. i form af en politisk handleplan. Billedkunsten skal styrkes i uddannelserne, billedkunstnere skal have bedre muligheder for at leve af deres kunst, og billedkunstneres arbejdsmarked skal udvides, så vi som samfund kan få mere gavn og glæde af alt det, billedkunsten har at bidrage med,” siger Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund.
At der er brug for et løft af billedkunstområdet fremgår tydeligt af forskningsundersøgelsen Billedkunstens Økonomiske Rum, som for nylig er udgivet af Copenhagen Business School. Undersøgelsen viser bl.a., at 17 procent af billedkunstnere lever under fattigdomsgrænsen og at især unge, nyuddannede billedkunstnere har meget lave indtægter.
”Vi håber, at Kulturministeriet i det kommende år vil arbejde sammen med os om at sætte nye tiltag i søen på baggrund af den viden, vi nu har fået, om billedkunstnernes vilkår,” siger Nis Rømer.
Styrk kunst og uddannelse
Finanslovsaftalen for 2019-2022 rummer dog enkelte lyspunkter, mener Billedkunstnernes Forbund: Der tilføres i alt 24 mio. kr. til deling de næste fire år til tværgående udviklingsprojekter på de kunstneriske uddannelser, herunder Det Kgl. Danske Kunstakademi.
”Det er godt og nødvendigt, at de kunstneriske uddannelser får midler til udvikling, men det ændrer ikke på, at uddannelserne stadig er hårdt pressede af omprioriteringsbidraget. Den løbende driftsbesparelse på to procent kan i længden ikke undgå at påvirke uddannelseskvaliteten,” siger Nis Rømer.
Besparelserne har konsekvenser både for udviklingen af dansk kunstliv og for de enkelte kunstneres arbejdsvilkår, mener Billedkunstnernes Forbund.
”Vi ser ofte, at billedkunstnere ikke får ordentligt honorar, når økonomien er presset i kulturlivet. Den seneste tids offentlige debat om billedkunstneres gratis arbejde har da også vist, hvor udbredt fænomenet desværre er. Vi forsøger at få aftaler på plads i kunstlivet, som kan sikre udstillende billedkunstnere bedre, men vi har brug for, at politikerne skaber bedre rammer om vores arbejde,” siger Nis Rømer.
Regeringen lægger op til at tilbageføre omprioriteringsbidraget til kultur- og uddannelsesområdet fra 2022. Men Billedkunstnernes Forbund opfordrer til, at to procents-besparelserne på kultur og uddannelse helt afskaffes.
”Det er en rigtig dårlig idé at fortsætte besparelserne på kultur og uddannelse. Lad os i stedet se en helhjertet investering i udviklingen af kunst og viden. Det er et grundstof i det, vi lever for, og det, vi skal leve af i fremtiden,” siger Nis Rømer.
Mere om kulturens finanslov 2019:
‘Kulturen får et markant løft’, Kulturministeriet pressemeddelelse om Finanslov 2019, klik her…
‘Finanslov 2019: Mere til kulturarven’, webmagasinet Søndag Aften, klik her…