Kan kunst være med til at udvikle og skabe en ny fortælling i almene boligområder? Fire billedkunstnere har fået base i boligområdet Værebro Park for at finde svaret, når kunsten møder beboerne.
Af Johanne Ramskov Erichsen
De enorme betonbygninger kan skimtes gennem høje træer, der skaber en naturlig mur mellem det almene boligområde Værebro Park og Hillerødmotorvejen. Som sin egen lille by i byen ligger boligområdet isoleret fra resten af Bagsværd. Selvom der bor omkring 3000 mennesker i betonblokkene, ser det denne formiddag mennesketomt ud. Men i kældergangene, der løber under blokkene, er der liv. Pensionister med trækvogne på vej ned i Værebro Centret for at handle, teenagere i retning mod skolen, og familier med små børn på vej i institution. Siden 1. marts har kunstner Karoline H. Larsen gået mange ture i de lange betongange sammen med billedkunstnerne, Jesper Aabille, Javier Tapia og Heine Thorhauge Mathiasen, der er blevet udvalgt til at udvikle kunst til Værebro Park. Ifølge dem er det vigtigste, at beboerne involveres, og der forhåbentlig kan ske en åbning af området, som vil arbejde imod den isolation, som både motorvej og betongange under jorden skaber. »Der er både en ren fysisk isolation på grund af beliggenheden og motorvejen, der afskærer området fra resten af Bagsværd. Men der er også en rent mental isolation,« siger Karoline H. Larsen.
Hun står i et næsten tomt butikslokale i Værebro Centret, hvor de hvide klinker på væggene er tegn på, at der lå en slagter her, før kunstnerne kom til. Projektet med kunstnerne er et samarbejde mellem Statens Kunstfond og afdelingsbestyrelsen i Værebro Park, der er en del af et større samarbejde om at udvikle Værebro Park som også Gladsaxe almennyttige Boligselskab, Gladsaxe kommune og DAB deltager i. Kunstprojektet gennemføres parallelt med et større, strategisk udviklingsprojekt i Værebro Park i samarbejde med Realdanias kampagne ”By i balance”, som har fokus på at styrke udsatte boligområder.
Foto: Statens Kunstfond/Søren Malmose
By i balance?
Men hvordan kan kunstnere være med til at skabe et Værebro Park i balance? I den gamle slagter i Værebro Centret, sidder Jesper Aabille, Karoline H. Larsen og Javier Tapia og idéudvikler. Da jeg besøger dem første gang har kunstnerne kun været her i knap en måned, og projektet er stadig i sin spæde begyndelse uden helt klare mål. Det vil komme, når der skabes en kommunikation med beboerne ved hjælp af kunsten, forklarer Jesper Aabille, der arbejder med borgerinddragende kunst, illustrationer og happenings. »Vi vil fokusere på at møde beboerne, og så skal de møde kunsten. Det er det, der bliver den største udfordring, men det er også det, der er hele grundstenen i det, vi skal lave. Det er beboernes sted, de skal involveres og være med til at skabe,« uddyber han. Ligesom Karoline H. Larsen og Javier Tapia er han uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Karoline H. Larsen har arbejdet med kunst i det offentlige rum i 15 år og ser frem til at lade kunsten blive en del af beboerne. »For mig er det vigtigste, at kunsten kan skabe handling. Hvis man eksempelvis har gået på den samme sti i 20 år, og der så pludselig sker noget nyt på den sti, kan det måske skabe en ny impuls til handling hos dig,« fortæller hun.
Det er langt fra første gang, at kunst bliver tænkt ind som redskab til at forny et belastet boligområde. I Urbanplanen på Amager i København malede man blandt andet øjne på mørke stier med et mål om, at det ville få beboerne til at føle sig mere trygge. Men ifølge Javier Tapia kan det ende med at virke nedsættende. »Det er ekstremt vigtigt, at man ikke taler ned til folk. Det frygter jeg, at man kan komme til, når man vil lave tryghedsskabende kunst. Jeg tror ikke, at kunst kan undgå at være tryghedsskabende, men det må ikke blive forceret,« fortæller Javier Tapia. Karoline H. Larsen fortsætter: »Vi vil prøve at åbne op for andre måder at se verden på og binde den her verden sammen med resten,« siger hun og forklarer, at en af hendes ideer er en kunststi, der skal binde Værebro sammen med resten af Bagsværd.
»Jeg vil integrere området med andre områder i samarbejde med børnehaven her i Værebro og de andre børnehaver ovre på den anden side. Så børnene og deres familier kan blive en del af kunsten,« fortæller hun. Javier Tapia, der har erfaring med at arbejde med kunst i udsatte boligområder fra andre lande som eksempelvis USA og Chile, hvor han selv oprindeligt er fra, fortæller, at det vigtigste er, at den kunst, de ender med at producere, bliver til i samarbejde med beboerne. »Konteksten er ekstrem vigtig, vi skal lave noget, der kan bruges og som hænger sammen med området,« fortæller han.
I det samme går døren til det lille butikslokale op, og en ældre kvinde træder ind. Hun er for nylig flyttet ind i Værebro Park og har været på ejendomskontoret for at låne en slagboremaskine til at hænge hylder op. Nu kommer hun for at hilse på kunstnerne og fortæller, at hun er meget begejstret for projektet og glæder sig til at følge kunstnernes arbejde i hendes nye boligområde.
Og det er netop det, der er et af målene med projektet, fortæller Carina Seifert, som er direktør i Dansk almennyttigt Boligselskab (DAB), som administrerer Værebro Park.
»Vi skal løfte boligområdet og gøre det endnu mere attraktivt, og det her er en af brikkerne.
Jeg synes, det er vigtigt, at beboerne får mulighed for at skabe noget sammen, og jeg tror, at kunsten kan være med til at skabe ejerskab,« siger hun og fortsætter: »I et område som Værebro Park er det vigtigt med projekter, der kan kitte beboerne sammen. Noget, der skaber fælles interesse og kontakt. Noget, man kan brænde for,« siger hun. »Kunstnerne kommer med deres bud på kunst i Værebro Park, og hvad det vil sige, at være herfra, og så vil beboerne skulle stemme om, hvilket projekt de foretrækker. Dermed er der også en demokratisk proces i det,« fortæller hun og forklarer, at hun håber at kunsten vil skabe nye fælleskaber blandt beboerne.
Foto: Statens Kunstfond/Søren Malmose
Hvor er kunsten?
At undersøge, hvad der sker, når man integrerer en nutidig kunstpraksis i et boligkvarter, og bruger området som stedet for kulturel og kunstnerisk produktion, er en af grundene til, at man har fået kunstnere ind over fornyelsen af området. Det fortæller Søren Taaning, formand for legatudvalget for billedkunst hos Statens Kunstfond.
»Jeg har besøgt Gellerupparken i Aarhus, hvor man er i gang med et byfornyelsesprogram til mange hundrede millioner kroner, men her havde man slet ikke tænkt kunst ind. Jeg tænkte: Hvorfor er kunst ikke tænkt ind i et sådant projekt, som netop arbejder med at skabe nye ideer, vaner og social adfærd?« fortæller han og forklarer, at de ikke har bestemte forventning om, hvad kunsten i Værebro Park skal kunne, men at forhåbningen er, at det kan opstå møder, hvor nye ideer, meninger og erfaringer udveksles.
»Vi kan se fra eksempler i udlandet, at kunst og kultur kan være en vigtig dimension til udviklingen af et område som Værebro. Det handler om menneskerne og at bidrage til nye ideer om, hvad vil det sige at være fra Værebro. Kunstnerne kommer direkte og indirekte med nye måder til, hvordan vi kan være sammen, og hvad vi er sammen om.«
»Jeg ved ikke om kunsten kan noget her. Det må mødet mellem beboerne og kunsten afgøre. Vi må bare vente og se,« siger Søren Taaning.
Da jeg taler med Karoline H. Larsen igen, er arbejdsopholdet i Værebro nær enden ”måske med udvidelse,” indskyder hun. Vi er i begyndelsen af august måned og de mange ideer og forventninger begynder at forme sig til konkrete kunstprojekter i området. »1. september skal jeg realisere mit kunstprojekt i samspil med området. Så nu er vi i fuld gang med at få tilladelser. Det er en vildt spændende proces, når man som os arbejder på tværs af Statens Kunstfond, DAB, Gladsaxe Kommune og lokale aktører,« fortæller hun.
Hun har brugt sin energi på den kunststi, hun allerede havde i tankerne, da projektet begyndte for 4 måneder siden. »Jeg har holdt workshops med alle pædagogerne fra 5 børneinstitutioner, hvor 3 børnehuse ligger i Værebro Park og 2 ovre i Taxhøj i Bagsværd. Pædagogerne har kommenteret og tegnet på mit 1.skitseoplæg til den sti, som vi nu er klar til at etablere.«
Karoline H. Larsen har mødtes med pædagogerne på hver side af motorvejen i en fælles Kunstgruppe, hvor de har samarbejdet om at udvikle interaktionen på kunstværkerne ud fra temaerne krop og bevægelse og kreative udtryk.
Stien skal bygges op omkring små og store cirkler, som asfaltmaling på belægningen i en bestemt blå farve, der er toneangivende i Værebro Park og Gladsaxe og derfor passer til arkitekturen. Cirklerne skal fungere som åbne scener eller lærreder, så man kan lave aktiviteter som eksempelvis gademaleri, dans eller andre former for performance.
Foto: Statens Kunstfond/Søren Malmose
Der skal være omkring 25 blå cirkler, som kan guide folk fra Bagsværd over motorvejen ind i Værebro Parken, hvor Zigzagbroen bliver bygget. Flere blå cirkler vil føre folk ud af området over til et lille skovområde hvor Cirkelbroen bygges, og på den måde binder det hele sammen. Opdag din by, kalder hun stien. Hun håber, at hendes kunstværk kan skabe fællesskab for bagsværdgenserne, når de med cirklerne inviteres til både fysisk og kreativt at udtrykke sig på og omkring kunstværkerne på stien.
»Vi har arbejdet med de oversete steder, hvor der kan skabes mere liv. Eksempelvis er der en selvtrådt sti i Værebro Park, der kaldes Barbecue stien, den bliver en del af den større sti, vi laver, og så bliver det med tiden til en sansesti.«
“Jeg har inviteret billedkunstner Benny Henningsen til at bygge de to store broer i træ. Vi har især arbejdet med interaktionen på de store træ-konstruktioner, som har flere udfordringer og funktioner i sig til glæde for både børn og voksne”. I Værebro Park bygger Benny og Kbh Bureau Detours den 12 meter lange Zigzagbro og på den anden side den 15 meter lange konstruktion, Cirkelbroen. ”Målet med alle konstruktionerne er at vække nysgerrighed og lyst til udfolde sig fysisk og kreativt og samtidig besøge hinandens områder.” forklarer Karoline H. Larsen, før hun haster tilbage til arbejdet. Der er masser, der skal ordnes, før byggeriet kan gå i gang.