KARRIEREPROGRAM: DEN UNGE KUNSTNERISKE ELITE

03.06.21 | Opslagstavle

Tilskud til et toårigt kunstnerisk og karrieremæssigt udviklingsforløb for de mest talentfulde unge kunstnere, som med størst muligt momentum er ved at skabe sig et navn i kunstverdenen eller markere sig gennem et skelsættende nybrud i deres kunstneriske praksis.

I 2021 udvælges omkring 15 kunstnere til programmet, som skal give dem mulighed for i samarbejde med en professionel konsulent at udvikle deres kunstneriske virke og booste deres karriere nationalt og internationalt.

Arbejder du inden for arkitektur, billedkunst, design, kunsthåndværk, film, litteratur, musik, scenekunst eller på tværs af kunstarterne, og er du ved at skabe dig et navn i kunstverdenen eller markere dig gennem et skelsættende nybrud i din kunstneriske praksis? Så send din ansøgning senest den 1. september 2021.

Læs ansøgningsvejledning og ansøg her