Kobbertrykværkstedet Printer’s Proof tilbyder arbejdsophold

17.08.20 | Opslagstavle

Kobbertrykværkstedet Printer’s Proof tilbyder danske og udenlandske kunstnere et arbejdsophold med adgang til 100 m2 værkstedsplads til kobbertryk, linoleum- og træsnit samt teknisk assistance og vejledning fra trykkeriets master printer Kell Johan Frimor. Værkstedet har et bredt udvalg af tekniske faciliteter herunder kobbertrykspresse, akvatinteskab til storformat, valser, varmeplade samt forstålingskar. Vi kan være behjælpelige med at finde bolig under opholdet.

Værkstedet har desværre ikke mulighed for at gøre opholdet gratis, så kontakt os for at høre nærmere om priser og mulighed for længden af ophold. Vi kan tage imod gæstekunstnere i april, juni/juli og oktober. Tilmelding foregår efter først til mølle-princippet.

Det er muligt at søge om midler til sine opholdsudgifter hos kunst.dk under fanen søg tilskud.

Du kan kontakte værkstedets daglige leder Olga Zolin på info@printers-proof.dk eller tlf. +45 3132 7253 ved spørgsmål eller for yderligere information.

Printer’s Proof
Fine Art Printing & Publishing
Værkstedvej 32
2500 Valby

www.printers-proof.dk

 

Photo ovenfor: Erin Lawlor