Expired: Kom med til infomøde om Den unge kunstneriske elite den 7. juni

12.05.21 | Opslagstavle

Kunstfondens tværgående udvalg for Den unge kunstneriske elite inviterer alle interesserede til infomøde om puljen ‘Karriereprogram: Den unge kunstneriske elite’, som i 2021 uddeles for fjerde gang.

Til mødet vil møbeldesigner Maria Bruun og musiker Lydmor dele deres erfaringer med at være en del af programmet, og udvalget vil stå klar til at svare på spørgsmål.

Infomødet er online og finder sted den 7. juni kl. 16:00-17:00

Tilmeld dig senest 3. juni, skriv til musc@slks.dk
Link til mødet udsendes den 4. juni.

——————————

Du kan nu søge om at blive en del af det toårige kunstneriske og karrieremæssige udviklingsprogram ’Den unge kunstneriske elite’.

I 2021 udvælges omkring 15 kunstnere til programmet, som skal give dem mulighed for i samarbejde med en professionel konsulent at udvikle deres kunstneriske virke og booste deres karriere nationalt og internationalt.

Arbejder du inden for arkitektur, billedkunst, design, kunsthåndværk, film, litteratur, musik, scenekunst eller på tværs af kunstarterne, og er du ved at skabe dig et navn i kunstverdenen eller markere dig gennem et skelsættende nybrud i din kunstneriske praksis? Så send din ansøgning senest den 1. september 2021.

Læs ansøgningsvejledning og ansøg her