Knap 100 kunstnere, kommunale embedsfolk og politikere fyldte den store sal i Kulturmaskinen i Odense til BKF-seminar om, hvordan vi sammen skaber bedre rammer for kunst i kommunerne.
Det handlede bl.a. om udvikling af kunststrategier i storby og landområder, om inspirerende samarbejder mellem kunstnere og borgere og om aktuelle kunstprojekter, der skaber nyt liv i lokalsamfundene, på Billedkunstnernes Forbunds konference i Odense d. 29. januar 2020.
Blandt oplægsholderne var kunstner og kurator Kirsten Bertelsen, der fortalte om projektet Stokkøya Collaborative Residency, som hun driver i samarbejde med Central Saint Martins College of Arts and Design, Åfjord Kommune og borgerne på den lille ø Stokkøya ud for den midtnorske vestkyst.
Her gik øboerne i 2008 sammen om at udvikle det, de kalder ’fremtidens bæredygtige landsby’, Bygda 2.0. Projektet bunder i et behov for at gentænke landområderne i en tid, hvor flere og flere mennesker flytter fra land til by. Den negative udvikling gjorde ondt i det lille øsamfund med ca. 300 beboere, men øboerne besluttede aktivt og kreativt at modarbejde den affolkning, som var i fuld gang, fortalte Kirsten Bertelsen i sit oplæg:
”Kuren mod afviklingen på Stokkøya var, mente øboerne, at satse på spændende ny arkitektur, bæredygtige boligformer, lokal fødevare- og håndværksproduktion af høj kvalitet og et stærkt fokus på kunst og kultur. De ville tage det allerbedste fra bylivet og kombinere det med alt det gode, man får med livet på landet,” sagde hun.
Fernisering, Stokkøya Collaborative Residency.
Kunst og byudvikling
Åfjord Kommune støttede borgernes udviklingsprojekt Bygda 2.0, og efterhånden blev der bygget et superdesignet nyt hotel, jazzbar på stranden, nye miljøvenlige boliger og en ny restaurant i international klasse, baseret på lokale specialiteter. Kulturen og kunsten blev også inviteret til at bidrage til udviklingen. Alt sammen med det formål at vise, hvordan en opgraderet, urban ‘mikroby’ kan se ud.
“Da jeg hørte om den her lille ø langt væk fra alting, der havde så spændende og vilde visioner, tænkte jeg straks, at her kunne billedkunsten spille en aktiv rolle,” sagde Kirsten Bertelsen i sit oplæg.
Under et besøg på Stokkøya foreslog hun at arrangere en udstilling sammen med kunstnere i hendes internationale netværk. Og da udstillingen blev godt modtaget, tog idéen om at etablere et artists residency på øen langsomt form. Kirsten Bertelsen, der er dansk billedkunstner, uddannet i London, kontaktede sit eget ’gamle’ kunstakademi Central Saint Martins for at høre, om de ville samarbejde om en residency-ordning for nyuddannede kunstnere. Det ville akademiet gerne, og residency-idéen faldt også i god jord både hos borgerne på Stokkøya og i Åfjord Kommune, der valgte at støtte residencyet.
I 2012 blev Stokkøya Collaborative Residency etableret med Kirsten Bertelsen som kurator og projektleder, og hvert år siden da er tre unge kunstnere fra Central Saint Martins College blevet inviteret til at bo og arbejde en hel september måned på Stokkøya. Her skaber de sammen en række stedsspecifikke værker i byens offentlige rum og landskaber – til glæde for både de lokale og for det stigende antal turister, der besøger den lille ø med de store visioner på kanten af Atlanterhavet.
Borgerne elsker kunsten
”Vores projekt gør ikke Stokkøya verdensberømt med internationalt kendte kunstnere, der kaster glans over øen. For de medvirkende kunstnere er jo helt nyuddannede og er endnu ikke store navne på kunstscenen. Men øboerne har virkelig taget Stokkøyart til sig. De glæder sig til, vi kommer, og møder os med uforbeholden nysgerrighed og stolthed over, at deres sted får sin helt egen kunst. Helt konkret skaber vi kunstnere også en masse aktivitet og omsætning i øens erhvervsliv, bl.a. fordi vi samarbejder om værkproduktionen med lokale tømrere, murere og skrothandleren og betonfabrikken nede ved havnen,” fortalte Kirsten Bertelsen.
At kunst og kultur har stor værdi for et landsbysamfund som Stokkøya, står helt klart, fortalte hun:
”Sidste år knækkede kurven faktisk på Stokkøya: Flere flytter til end fra øen nu, og der er liv i skolen igen. Nye firmaer placerer sig her, fordi medarbejderne vil bo på øen. Landsbylivet er i den grad blevet opgraderet, bl.a. er der bygget nyt forsamlingshus med plads til et helt symfoniorkester.”
Vækststrategi erstattet af kunststrategi
På baggrund af hele denne udvikling har Åfjord Kommune skrottet den vækststrategi, som tidligere fokuserede på erhvervslivet, og i stedet udarbejdet en kunststrategi for kommunen, som Kirsten Bertelsen har været med til at skrive.
”Vedtagelsen af kunststrategien betyder bl.a., at den vækstpulje på 1 mio. norske kroner, som før lå i kommunens erhvervsbudget, nu er flyttet over i kulturforvaltningen. De har simpelthen set, hvordan kunst og kultur kan skabe den vækst og udvikling, der er brug for i lokalområdet,” sluttede Kirsten Bertelsen.
Anders Bonnesens kunstfortov i Vejle med titlen ’Hvis du ikke ved, hvor du skal hen, vil alle veje føre dig dertil’, 2017. Foto: Torben Petersen.
Selvom denne tankegang ikke nødvendigvis med det samme møder gehør hos lokalpolitikerne, vækker den interesse i kommunerne, også i Danmark. F.eks. hos Vejles stadsarkitekt Lisbet Wolter, der holdt dagens første oplæg på BKF-seminaret. Vejle Kommune blev sidste år nomineret af Statens Kunstfond til prisen Årets Kommunale Ildsjæl, fordi kommunen skaber stærke organisatoriske rammer om kunstprojekter, f.eks. når kunsten tænkes ind i kommunens arkitekturpolitik. Rammerne tilgodeser både kunsten og bureaukratiet, uanset om kunsten indgår i et anlægsprojekt, byudvikling eller klimasikring.
Kunsten og klimaet
Det gælder eksempelvis på Flegmade i Vejle, hvor et 400 meter langt kunstfortov af Anders Bonnesen flankerer supercykelstien. Det gælder også i Jelling, hvor kunstneren Ingvar Cronhammar har været med til at udvikle palisade og skibssætning i Monumentområdet. Eller i Give, hvor Kunstnerduoen Bank & Rau i samarbejde med byens borgere, erhvervsliv og Skulpturby.dk har udviklet og produceret kunstværket “Er du hjemme?”
Kunst er også en vigtig del af Vejles bybillede, når der udformes nye broer, vejdæksler og tekniske anlæg. Og når klimaudfordringer skal formidles, som eksempelvis i kunstudstillingen Floating Art eller i kunstsatsningen Byen, Vandet og Kunsten, hvor internationale kunstnere satte fokus på vandets rolle i Vejle Ådal.
“Vi arbejder meget med at integrere kunst og spændende arkitektur i udviklingen af vores kommune. Det er ikke altid nemt at skabe politisk opbakning det kommunale system. Det kræver bevidste strategier, som klart formidler overfor politikerne, hvorfor kunsten skal være en naturlig del af det at bo i Vejle. At tænke kunsten ind i byrummet kan kun lade sig gøre gennem et velfungerende samarbejde, på tværs af kunstnere, borgere, foreninger, politikere, forvaltninger og erhvervsliv,” sagde Lisbet Wolters bl.a. om Vejles satsning på billedkunsten, der også omfatter tilskud til et arbejdende kunstnerværksted på Toldboden, som Marianne Schneider fra sammenslutningen af professionelle kunstnere i Vejle fortalte om senere på seminaret.
Strategiarbejde forankrer kunsten
Fælles for mange af oplægsholderne på seminaret var, at de ser kunststrategier som helt nødvendige redskaber i arbejdet med at skabe gode rammer for billedkunsten lokalt. Bl.a. fordi strategierne skaber et solidt kunstfagligt grundlag, danner udgangspunkt for fondssøgning og ultimativt kan give det nødvendige politiske mandat for at få gennemført kunstprojekterne, forklarede Trine Møller Madsen fra konsulentvirksomheden IN SITU, der bl.a. har udarbejdet forslag til kunststrategi for Aalborg Kommunes Kunstfond.
”Kunststrategier skal være et fælles projekt, og det kræver ofte en del formidling, f.eks. i form af borgermøder, studieture og samtaler. Det er vigtigt, at kunsten er forankret hos modtagerne. Kunsten skal ned fra soklen og ind i folks hverdag,” sagde Trine Møller Madsen bl.a.
Det er en erfaring, der ikke kun gælder i store byer som Aalborg, men også i små byer rundt om i landet. F.eks. i Skærbæk i Tønder Kommune, fremgik det af billedkunstner Cai Ulrich von Platens oplæg om projektet Kunst i Skærbæk.
Borgere inddrages i arbejdet med kunsten i Skærbæk.
Han har siden 2016 samarbejdet med en gruppe kunstinteresserede borgere og kuratorvirksomheden Umage om at formulere en kunststrategi for Skærbæk. Foreløbig er strategien udmøntet i en række udstillinger, workshops og kunstneriske bearbejdninger af byens rum. Og i den kommende tid kommer flere nye, mere permanente kunstværker til den lille sønderjyske by. Alt sammen støttet af Statens Kunstfond og realiseret i samarbejde med butiksejere, frivillige, håndværkere, Tønder Kommune og lokale sponsorer.
”Min rolle som kunstner i udarbejdelsen af kunststrategien var i høj grad at samarbejde med borgerne,” sagde Cai Ulrich von Platen i sit oplæg.
”Projektet handlede i sin første fase meget om at undersøge byens historie, identitet og kulturarv. Som udefrakommende kan jeg måske få øje på andre ting, end beboerne selv kan. Samtidig engagerer arbejdet med en kunststrategi rigtig mange af byens borgere, og på den måde blev der også skabt grobund for nye fællesskaber i byen,” sagde han, der helt i projektets samarbejdsånd blev bakket op af Lotte Boesen Toftgaard fra Umage, kulturkonsulent Mette Nielsen fra Tønder Kommune og Anne Bundegård fra Skærbæks Kunstudvalg på scenen i Kulturmaskinen.
BKF-rapport: Nyt redskab i arbejdet med at skabe mere kunst i kommuner
Afslutningsvis på BKF-seminaret i Odense præsenterede seniorforsker Flemming Olsen, cphfacilitation, en ny rapport, udgivet af BKF, med inspiration og en lang række konkrete anbefalinger til arbejdet med at skabe gode rammer for kunsten i kommunerne.
Rapporten, der er tænkt som et redskab for kommunale embedsfolk, politikere og kunstpolitiske aktive kunstnere, kan læses her og sendes i løbet af februar 2020 ud til alle landets kommuner.
Skabelon til kunststrategi
Hvordan udarbejder man en kunststrategi, f.eks. i en kommune?
Statens Kunstfond har udarbejdet skabelon og vejledningsmateriale til at udarbejde kunststrategier. Find materialet her…
Statens Kunstfond og kommunerne
For at fremme billedkunsten i kommunerne yder Statens Kunstfond tilskud til kommunale billedkunstråd, hvor mindst halvdelen af medlemmerne har kunstfaglig baggrund. Læs mere her…
Se liste over kommunale billedkunstråd
Mange kommuner har etableret billedkunstråd. Se BKF’s oversigt over rådene her…
Mangler dit lokale billedkunstråd på listen? Send en mail til mk@bkf.dk med info!
Tak til alle seminarets engagerede deltagere fra hele landet og de skarpe oplægsholdere:
Lisbet Wolters, stadsarkitekt i Vejle Kommune, Trine Møller Madsen, kunstkonsulent i IN SITU, Kirsten Bertelsen, kunstner og kurator på det norske kunstprojekt Stokøyart, Cai Ulrich von Platen, kunstner og konsulent på Tønder Kommunes byudviklingsprojekt Kunst i Skærbæk, Marianne Schneider, formand for sammenslutningen af professionelle billedkunstnere i Vejle samt Flemming Olsen, forsker og forfatter til ny BKF-rapport om kunstens potentiale i kommunerne.
Foto fra seminaret øverst: Tim Kildeborg Jensen/Scanpix.