Hvad er det vigtigste, politikerne bør arbejde for på billedkunstområdet? Det spørgsmål stiller vi en række billedkunstnere i tiden op til Folketingsvalget. Her svarer Mahmoud Alibadi:
“Jeg mener, at det vigtigste, politikerne kan arbejde for, er gratis entré til kunstmuseer og udstillingssteder for alle. Politikerne bør også igangsætte en målrettet indsats for at understøtte borgernes kendskab til kunst og til den berigende rolle, kunsten har i menneskers liv.
Kunst er en betydelig faktor i menneskers fysiske og psykiske velbefindende. F.eks. viser forskning ved The National Center for Biotechnology Information (NCBI) i USA, at der er forbindelse mellem kreative oplevelser og sundhed: Kunstneriske interventioner kan effektivt reducere negative fysiologiske og psykologiske tilstande. I undersøgelsen observerede lægerne, at kreative aktiviteter på hospitalet bidrog positivt til at reducere stress og depression – tilstande, der kan øge risikoen for at udvikle sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk og ikke mindst hjertekarsygdomme. Altså, a healthy mind in a healthy body. Et sundt og kreativt menneske er i stand til at bidrage innovativt til skabelsen af et velfungerende samfund.
For at nå dette mål skal politikerne være mere ambitiøse og villige til at anerkende kunstens potentiale.
Kunst er en subjektiv realitet, ikke blot en genstandsform, der opleves og efterlades inde i udstillingsrummet. Det er f.eks. ikke nok blot at se Kirkebys maleri på Louisiana og gå ud fra, at den kunstneriske oplevelse dermed er sikret. Kunstens værdi ligger i, hvordan vi oplever kunsten.
Tanker som disse kunne politikere være med til at fremme med mere folkeoplysning om kunstens substantielle bidrag til et bedre samfundsliv. Det ville bane vej for et opgør med kunstens eksklusivitet.
Gratis entré til kunstinstitutionerne ville sandsynligvis motivere flere, også mindre kunstinteresserede sjæle, til at opleve kunsten. På den måde kunne den kreative verden nærme sig individet.
Kunsten kunne frisættes fra sin institutionaliserede status og blive en sanselig gestus, der udfolder sig ubetinget i en subjektiv sfære af kunstfællesskaber. Eksempelvis forholder den intervenerende kunst sig kritisk til sociale eller politiske spørgsmål, hvor borgeren inddrages i processer for at skabe løsninger på samfundsproblemer.
Søren Martinsen i Kunstnernes stemme: Tag kunsten alvorligt
Kunst kan betragtes som mental motion, der gør livet sundere. Derfor bør kunst fylde mere i skoler, medier, sundhedsvæsen og alle andre offentlige og private institutioner og sektorer.
Kunst kan være et virkningsfuldt redskab til at skabe enorme forbedringer på mange områder, f.eks. indenfor social- og sundhedssektoren, erhverv, politik og uddannelse. I et sådant samfund med kreative diskurser og en immanent æstetisk læring vil borgerne kunne høste et væld af meningsskabende værdi, som kan gøre dagligdagen lettere, fredeligere og mere tryg.
Hesselholdt & Mejlvang i Kunstnernes stemme: Kunstnervilkår er politisk ansvar
Æstetisk dannelse kan desuden styrke folks bevidsthed i forhold til etiske refleksioner og handlinger. Dette vil, tror jeg, kunne aflæses i bl.a. trafikadfærd, kriminalitet, bæredygtighed, vold, fællesskab, parforhold, sundhed, opdragelse, misbrug og meget andet.
Nogen vil måske mene, at mine politiske visioner for billedkunstområdet er urealistiske, men mange af menneskets succeshistorier startede med urealistiske tanker, som over tid blev til realistisk praksis. Spørgsmålet er: Kan vi politisk og via de autonome kunstneriske fællesskaber skabe en ny dansk renæssance?”
Smike Käszner i Kunstnernes stemme: Kunst på kunstens præmisser
Øverst, Mahmoud Alibadi: Stillfoto fra videoværket exhalation (2015). Samt foto fra protestaktion, da Alibadis værk Danmark? (2009) blev bortcensureret fra integrationsfestival på Frederiksberg Rådhus.
Mahmoud Alibadi (f. 1965)
Uddannet fra kunstakademiet i Bagdad. Cand.mag. i kunsthistorie og kunstformidling fra Københavns Universitet og Det Kgl. Danske Kunstakademi. Har deltaget i en lang række udstillinger i Danmark og udland.
www.alibadi.dk
Læs mere om Mahmoud Alibadis arbejde i Fagbladet Billedkunstneren: