Kunst i landsbyer er ikke bare kunst. Det er også en investering i lokalområdet, som giver mange gange igen, viser kunstprojekter i fire landsbyer i Skive Kommune
Af Julie Elmhøj
I midten af landsbyen Junget i Salling nord for Skive finder man et lille torv med en række murstens monumenter, der fungerer som opholdssted, udsigtspost og bålplads for landsbyens beboere. Stenene, de er lavet af, er gamle, men torvet er nyt og et resultat af det borgerinddragende kunstprojekt Grassland, som kunstnerne Birgitte Ejdrup Kristensen og Lene Noer står bag. Torvet fungerer som et samlingssted for landsbyen, hvor man kan mødes, spise, lege og tale sammen. Men sådan har det ikke altid været. Junget har ligesom mange andre landsbyer i udkanten kæmpet med affolkning, skolelukninger og tomme huse, der ikke kan sælges. Det har bytorvet været med til at ændre på, fortæller Ulla Simonsen. Hun bor i Junget og har fulgt kunstprojektet, der også tæller borgerinddragende kunstværker i de tre nabolandsbyer Selde, Thorum og Åsted, siden begyndelsen. Ifølge hende har torvet, der er bygget af genanvendte mursten fra de usælgelige huse i landsbyens centrum, skabt ny energi og fællesskabsfølelse i det lille samfund.
»Ideen med at vi borgere sammen med kunstnerne har investeret tid og kræfter i at transformere de tomme huse, der før var værdiløse til noget værdifuldt, har skabt nyt liv i vores by. Folk er kommet ud af deres huse. Før brugte de fleste byen til at gå ned i hallen og dyrke sport og gå hjem igen. Nu bruger vi byen til at mødes og være sammen,« siger Ulla Simonsen, som også er formand for Foreningen for Fursundegnen, der arbejder for at skabe nye initiativer i og på tværs af de små landsbyer i Nordsalling.
Også Skive Kommune, der har været med til at støtte kunstprojektet økonomisk, oplever, at det har haft stor social betydning for egnens beboere. Det fortæller kulturkonsulent Mette Dyrberg:
»Kunstprojekterne har bragt borgerne sammen omkring ideudvikling og realisering af værkerne. Det har skabt et sammenhold og en fælles identitet.« Hun understreger, at projekterne ikke kun har værdi for selve de landsbyer, de er udført i. De har haft betydning for hele Skive-egnen, fordi det er med til at fortælle historien om en egn, der er befolket af borgere fyldt med visioner og gå-på-mod.
Bytorvet i Junget er bygget af sten fra nedrevne, usælgelige huse i landsbyens centrum. Foto: Kurt Nielsen
Skeptiske borgere
Men vejen til det nye bytorv, der er lavet af gamle mursten fra huse i Junget, der engang rummede en bager, købmand, vognhandler og træskomager, har ikke været uden problemer. Det fortæller Birgitte Ejdrup Kristensen, der igennem mange år har arbejdet med borgerinddragende kunstprojekter i det offentlige rum. Ved det første borgermøde, som de to kunstnerne havde arrangeret, og hvor Birgitte Ejdrup Kristensen fremlagde sin vision for Junget, mødte mange beboerne op med skepsis og foldede arme. Og modstanden mod kunstprojektet viste sig så stor, at Birgitte Ejdrup Kristensen måtte droppe sin oprindelige ide om, at beboerne i Junget skulle være med til at brolægge et torv med stenene fra de nedrevne huse.
Ulla Simonsen mener, at landsbyens skepsis mod kunstprojektet handlede om, at beboerne var usikre på, hvad kunstprojektet ville betyde for området:
»Det er praktiske folk, der bor i Junget. Her sætter man pris på håndværk, og man sætter pris på praktik. Kunst er for flertallet på egnen her noget med ‘nogle malerier på et museum’. Mange her opfatter kunst som nyttesløst, og der var mange, der var bange for, at der skulle komme nogle kunstnere udefra og lave om på vores by.«
Borgermødet, hvor beboerne afviste Birgitte Ejdrup Kristensens ide, faldt sammen med, at den lokale brugs i Junget stod til at skulle lukke. Mange borgerne var mødt op til mødet alene på grund af den lukkede brugs, og selvom kunstprojektet og brugslukningen ikke havde noget med hinanden at gøre, havde flere svært ved at forstå, hvordan kunstprojektet kunne få økonomisk støtte fra kommunen, samtidig med, at brugsen på grund af dårlig økonomi, måtte dreje nøglen om.
Derfor var Birgitte Ejdrup Kristensen med sine egne ord »nødt til at vende det hele på hovedet.« Hun stod i en situation, hvor hun allerede have brugt en stor del budgettet på at få nedtaget og gemt de sten, som hun havde regnet med skulle bruges til at brolægge det nye torv med. Beboerne havde på borgermødet givet udtryk for, at de ønskede sig et grillsted, og for Birgitte Ejdrup Kristensen var den helt store udfordring derfor, hvordan man som kunstner forener et grillsted med kunstnerisk kvalitet?
»Jeg har måtte spørge mig selv, hvad der er vigtigst – at skabe et autonomt værk uden andres indblanding eller at kunne skabe en kunstnerisk proces, der kan rumme værkets modtagere?«, siger kunstner Birgitte Kristensen om opførelsen af et bytorv i landsbyen Junget. Foto: Kurt Nielsen
Fortælling om omsorg
Svaret blev at skalere op. Birgitte Ejdrup Kristensen tog kontakt til Realdania, som – skulle det vise sig – gerne ville støtte projektet økonomisk og indledte herefter et samarbejde med CUBO arkitekter.
»Jeg valgte at kombinere min oprindelige ide med at genbruge stenene fra de huse i Junget, som ingen vil købe, og som i bedste fald var værdiløse, til at skabe et monument, som samtidig kan bruges som grill- og opholdsted,« siger Birgitte Ejdrup Kristensen og fortsætter: »For mig lå der en vigtig fortælling om omsorg i at genbruge stenene fra de forladte huse, som er blevet en slags symbol på egnens forfald.« Denne gang blev planerne for Junget mødt med accept fra landsbyens beboerne, som også mødte talstærkt op, da torvet og dets monumenter skulle bygges, og senere holdt man i byen en stor indvielsesfest, hvor Borgmesteren i Skive, Realdania, Statens Kunstfond og Ulla Simonsen holdt taler. På det tidspunkt var det 40 år siden, der
sidst havde været en byggeplads i Junget.
Undervejs i projektet er Birgitte Ejdrup Kristensen blevet udfordret på sin egen opfattelse af, hvad hendes rolle som kunstner er – og på hendes grænser for, hvad hun mener, kunst kan være:
»Jeg har måtte spørge mig selv, hvad der er vigtigst – at skabe et autonomt værk uden andres indblanding. Eller at kunne håndtere en kunstnerisk proces, der kan rumme værkets modtagere, deres behov og ønsker, tvivl, frustration, stolthed, mangfoldighed og håb? De spørgsmål har fulgt mig, uden at jeg dog har fundet et entydigt svar, for det tror jeg ikke, man kan,« siger hun.
Lene Noer uddyber:
»De projekter, vi har lavet, er afhængige af borgerdeltagelse, og for at det skal lykkes, må man som kunstner være indstillet på at investere virkelig meget tid og konduite.« Hun peger på, at de to kunstnere sammenlagt har opholdt sig omkring seks måneder på Fursundegnen og afholdt en lang række aktiviteter ud over opførelsen af værkerne i de fire landsbyer.
Både Mette Dyrberg fra Skive Kommune og Ulla Simonsen fra Junget mener, at mødet mellem kunstnerne og Skive-egnens beboerne har ændret folks opfattelse af, hvad kunst kan. Og hvad de selv kan.
»Overordnet er der en meget stor sidegevinst, som er svær at sætte ord på. Det handler om en slags gensidig respekt, som opstår, når to vidt forskellige verdener mødes. Landsbyborgerne, hvoraf nogle i forvejen er interesserede i kunst og kultur, mens andre ikke er det, får rent faktisk, et unikt indblik i, hvad samtidskunst er og kan – det får de ikke ved at læse om det eller gå til foredrag om kunst, men ved at følge værkernes tilblivelse og føle sig som en del af processen,« siger Mette Dyrberg.
For Ulla Simonsen er det afgørende, at kunstprojektet ikke blot har givet byen et nyt torv. Det har også givet beboerne en fornyet tro på, at de selv kan være med til at ændre byens fremtid. Derfor er en gruppe borgerne også gået sammen om at undersøge mulighederne for at skabe et lille lokalhistorisk museum, der kan fortælle historierne bag de mursten, torvet er bygget af.
»Mange har fået et andet syn på kunst, og hvad kunst kan. Den har fået os til at grine og været med til at give vores landsby ny energi,« siger Ulla Simonsen.
Landsbybeboerne i Junget er samlet til indvielse af byens nye torv. Foto: Kurt Nielsen
Grassland er økonomisk støttet af Statens Kunstfond, Realdania, Aarhus 2017, Skive Kommune, Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune, Spar Vest Fonden og Nordea.
Landsbyen Selde
Værket består af nedrivningen af et tomt hus på adressen Skivevej 13, som i årevis havde skabt dårlig omtale for landsbyen. I forbindelse med nedrivningen blev husets sokkel muret op på ny og malet hvid af en gruppe frivillige lokale murere. Værket står i dag som et samtidskunstmonument langs landevejen gennem landsbyen og udgør samtidig byens scene, hvor en mangfoldighed af aktiviteter finder sted.
Landsbyen Thorum
Grassland har med værket 7007 Ege hjulpet borgerne med at plante en ny byskov, som længe har været et ønske blandt byens borgere. Der er nu plantet 7000 træer på nedlagte sportsarealer i byens midte. Selve værket ‘7007 Ege’ består af syv egetræer, der hver er ledsaget af en meterhøj basaltsten, som forbinder Thorum til Joseph Beuys verdensomspændende kunstprojekt ‘7000 Oaks’
Landsbyen Åsted
Grassland har inviteret en række internationale kunstnere til at besøge landsbyen og skabe kunst under titlen ‘Radius’. Et af projekterne under Radius bestod af indsamlingen af et lokalt arkiv over byens historie faciliteret af den irske kunstner Deidre O’Mahony. På baggrund af dette arkiv har borgerne taget initiativ til selv at udføre udvalgte arkivfotos som murmalerier på byens husgavle, under supervision af en professionel billedkunstner. På den måde bringer de byens identitet, den fortælling de selv har valgt, ud i byrummet og gør den synlig.
Landsbyen Junget
I løbet af seneste 10 år er den oprindelige bymidte i Junget, som tidligere rummede byens naturlige mødesteder blevet revet ned, fordi husene var faldefærdige og usælgelige. Grassland har stået for opførelsen af et nyt bytorv med grill- og opholdsted bygget af sted fra de nedrevne huse.