Kunstnerisk arbejde beriger hele samfundet

22.05.18 | Nyheder

Kunst skaber ikke kun rum til at forstå os selv og verden på nye måder. Kunst skaber også samfundsmæssig værdi. F.eks. i denne uge, hvor samtidskunsten ventes at tiltrække over 100.000 besøgende til Art Week Copenhagens fejring af billedkunsten. Og det er ikke kun BKF, der taler om kunstens værdi i denne tid, også politikere, museumsdirektører og meningsdannere ønsker øget fokus på alt det værdifulde, kunsten bidrager til samfundet med. 

I denne uge åbner Art Week Copenhagen, hvor ca. 60 af Københavns udstillingssteder – fra museer over kunsthaller, projektrum og gallerier – sammen lancerer udstillinger, talks , workshops og andre events. Og på fredag slås dørene op til den alternative kunstmesse Alt_Cph, der samler udvalgte kunstnerdrevne og alternative udstillingssteder fra hele Europa. I år med fokus på ny performancekunst.

Også i år ventes kunsten at trække et stort, engageret publikum til hovedstadens kunstinstitutioner, byrum og erhvervsliv. Seneste års besøgstal fra Art Week Copenhagen lød på over 125.000 gæster, der strømmede til for at opleve den nyeste samtidskunst. Ligesom de rekordhøje besøgstal på landets kunstmuseer vidner det om den stærke opbakning, billedkunsten har i befolkningen, siger Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF):

Nis Rømer. Foto: Sofie Amalie Klougart.

”Billedkunst er ikke en elitær og verdensfjern størrelse, men et felt, der griber og engagerer rigtig mange danskere, både børn, unge og voksne,” siger han.

”Kunst og kultur har selvfølgelig først og fremmest værdi i sig selv. Men de kunstneriske og kulturelle brancher yder også et kæmpestort økonomisk bidrag til samfundsøkonomien. Vi skal til at vænne os til at tale om kunst og kultur som en værdifuld økonomisk faktor, ikke bare som en offentlig udgift. Og blive bedre til at vise det kæmpestore potentiale for samfundsmæssig udvikling, kunsten også rummer,” siger Nis Rømer.


Kulturborgmester: Kunsten har merværdi

Samme budskab lyder i denne tid fra flere politikere, museumsdirektører og meningsdannere: At fokus bør flyttes fra at se kunst som en udgift, der kan spares på, til at se kunsten som en værdifuld faktor, der beriger samfundet både økonomisk og menneskeligt.
”Det at afkoble kunsten fra velfærd er en kæmpe misforståelse,” siger Københavns kulturborgmester Niko Grünfeld (Å) i et interview med Kunsten.nu i anledning af åbningen af Art Week Copenhagen.
”Jeg ser gerne, at vi bruger den kulturpolitiske platform til at genfortælle den historie; at der ud over kunstens

Niko Grünfeldt. Foto: Københavns Kommune.

egenværdi, ligger en stor merværdi for vores samfund i kunsten og kulturen,” siger Niko Grünfeld til Kunsten.nu.
Den københavnske kulturborgmester peger på kunstens store potentiale, også udenfor kunstlivet:
”Hvad betyder kunsten f.eks. for et menneske i ubalance? Hvad betyder det, at vi rent faktisk kan få kunst på recept som stressramte? Og hvordan kan kunsten bruges i lærings- og integrations-sammenhænge?” spørger han bl.a.

Museumsdirektør: Kunst styrker samfundsudviklingen
Også Mikkel Bogh, direktør for Statens Museum for Kunst, vil skabe øget politisk opmærksomhed om kunstens samfundsværdi:
”Museerne er ikke en samfundsudgift, som kun kommer de få til gode. Museerne bidrager til velfærd, vækst og vores demokratiske samfundsudvikling,” skriver han i en kommentar på Altinget.dk

”Kulturen forekommer mange politikere at være et sted, vi kan og skal spare, når budgetterne i almindelighed er presset, måske fordi man gerne vil fordele midlerne anderledes og til formål, der forventes at komme endnu flere borgere til gode. Problemet er blot, at når kunst og kultur for ensidigt bliver betragtet som en udgift – og som en luksus for de få – og aldrig eller kun yderst sjældent omtales som et vigtigt område for offentlig investering, netop fordi den bidrager til velfærd, vækst, udvikling, sammenhæng og demokrati, ja så begynder vi lige så langsomt at udhule nogle af de definerende træk ved vores samfund, vi ellers bryster os af.” – Mikkel Bogh, direktør, Statens Museum for Kunst

Mikkel Bogh. Foto: SMK

Mikkel Bogh mener, at kunstinstitutionerne har et stort og endnu ikke fuldt udfoldet samfundsmæssigt potentiale:
“Politikere kunne i langt højere grad blive opmærksomme på, hvilket kæmpe potentiale for samfundsudvikling, der ligger på museerne, som årligt har næsten 15 millioner besøg, og dermed er i berøring med meget store dele af befolkningen og civilsamfundet – og selvfølgelig mange besøgende fra andre lande.”

“Vi kunne arbejde med udsatte unge eller med mennesker, der er kommet til landet for nylig og er ved at lære dansk – billedkunst er eminent egnet som udgangspunkt for samtale og sprogindlæring. Vi kunne have tættere samarbejde med Fonden for Socialt Ansvar om mødre og fædre med etnisk minoritetsbaggrund. Vi kunne arbejde med ensomme ældre, med de mindste børn, der måske for første gang skal møde kunsten og historien ’live’. Og vi kan arbejde med unge, som har særlige talenter inden for de kreative områder, entreprenørskab og innovation – mulighederne er legio, og vi har allerede erfaringer med en del fra gennemførte pilotprojekter. Brug det!” lyder det fra museumsdirektøren.

Kunsten betaler sig
Også hans kollega Gitte Ørskou, direktør for Kunsten i Aalborg, slår et slag for kunstens og kunstinstitutionernes samfundsmæssige værdi, ikke mindst den økonomiske:
“Der hersker en forestilling om, at offentlig støtte – og især statsstøtte – alene er en udgift. Men det er jo en skrøne. De offentlige midler fungerer snarere som investeringer, der er med til at geare meget mere,” skriver Gitte Ørskou i en kommentar i Berlingske Tidende.

Gitte Ørskou. Foto: Gorm Branderup

“Et er – og det er det væsentligste – at vi i et meget lille sprogområde som Danmark får skabt stor kunst og givet landets borgere store kulturoplevelser, samt får bevaret umistelig kulturarv. Noget andet er, at det faktisk kan betale sig. For det første er der omkring hver eneste kulturkrone store mængder af private penge, der netop investeres, fordi de offentlige midler lægger en vis bund. Og for det andet sikrer vores moms-og skattesystem, at det offentlige får en pæn portion af sin investering kontant tilbage,” skriver Gitte Ørskou bl.a. og fortsætter:

“Tag nu mit eget museum, Kunsten i Aalborg, som eksempel. Vi modtager 2,5 mio. kr. i statsstøtte. Museets samlede omsætning er på 33 mio. kr. Ved siden af den kommunale støtte, vi modtager, skal vi tjene ca. 65 pct. af vores budget selv. Det betyder altså, at vi er ude at hente over kr. 21 mio. kr. årligt i form af indtjening og funding.

Vi betaler næsten fuld moms, og vupti, så røg der lige i hvert fald kr. 3 mio. kr. tilbage i statens lommer. De penge, vi indtjener, bruger vi så på at købe ydelser af håndværkere, transportfirmaer, fødevareleverandører, konservatorer, PC-forhandlere og et væld af andre virksomheder, der får en indtjening på vores aktiviteter, og som bliver beskattet af det. Det er mange penge.” – Gitte Ørskou, direktør, Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg.

“Vi udbetaler desuden lønudgifter på 18 mio. kr., og hvis vi bruger Skatteministeriets egen gennemsnitlige skatteprocent for lønmodtagere på 36 pct., så ryger knap 6,5 mio. kr. tilbage i de offentlige kasser. Hertil kommer, at enhver kulturinstitution også spiller en rolle i form af turisme, bosætning etc. Hiver man den store lommeregner frem, bliver antallet af nuller større og større, når man ser på kulturens betydning for de hårde bundlinjer,” konkluderer Gitte Ørskou.

Gentænk fortællingen om kunststøtte
Det er et regnestykke, der vækker genklang i en kronik i Jyllands-Posten, skrevet af Michael Christiansen, formand for DR’s Bestyrelse, Black Box Theatre, Sort/Hvid og Jazzhus Montmartre, samt kommunikationsdirektør Christian Have.
“Hvis man virkelig vil styrke almenvellet, skal man væk fra, at kultur er noget, der skal have almisse, til, at det er noget, man investerer i,” skriver de to kulturfolk og fortsætter:

Christian Have. Foto: PR

“I mere end et halvt århundrede har støttebegrebet domineret debatten om, hvad de offentlige kulturkroner skal gå til. Retorisk har begrebet fastlåst både fortalere og skeptikere i en diskurs, der gør kulturen til en størrelse, der modtager almisser fra det offentlige. Som en énvejstransaktion, hvor det offentlige giver, og kulturen modtager. Det skaber et fordrejet billede af, hvad det i praksis er for en transaktion, der finder sted. Kultur er netop noget, man investerer i. Og når man investerer på en kompetent og strategisk velovervejet måde, får man sine investeringer mange gange igen. Både menneskeligt og økonomisk,” mener kronikørerne, der peger på en lang række kulturinvesteringer i hele landet, bl.a. i Frederiksberg, Helsingør, Morsø, Viborg og Holstebro.
Kulturinvesteringerne viser alle, hvordan enkelte kommuners styrkepositioner kan omdannes til stærk branding, store oplevelser og samfundsøkonomisk fortjeneste, mener Christiansen og Have:
“Talentudvikling er det klareste eksempel på, at man ikke blot uddeler støtte, men konkret investerer i det, der i fremtiden vil berige kulturlivet og samfundet som helhed. I alle tilfælde er der tale om fremsynede initiativer, der tydeliggør, at der vitterligt er tale om investeringer, som både beriger borgernes ånd og den samlede samfundsøkonomiske bundlinje.”

Foto øverst: Vilde Livsdatter, Art Week Copenhagen.