Hvad er det vigtigste, politikerne bør arbejde for på billedkunstområdet? Det spørgsmål stiller vi en række billedkunstnere i tiden op til Folketingsvalget. Her giver Mette Kit Jensen sit svar i form af en 1. maj tale til landets politikere.
Kære politikere,
Dette er min 1. maj tale til jer – en tale, hvor jeg ikke kommer til at kaste mig elegant hen over købmandsdisken for at forklare eller retfærdiggøre, hvor lidt eller hvor meget vores arbejde betyder for samfundsøkonomien.
Det, jeg hellere vil have jer til at forstå, er, at kunst opererer ud fra et helt andet værdisæt, som det er på tide, at I begynder at interessere jer for. Vi kunstnere beskæftiger os med ting, som vedrører verden og menneskelivet og som skaber refleksion, erkendelse og måske ligefrem debat.
Filosoffen Hannah Arendt definerede kunst som transformation af individets tanker, ideer og følelser ud i offentligheden. Det vil sige, at kunst har noget med fællesskabet, og dermed med demokratiet, at gøre. Men det demokratiske aspekt skal ikke fortolkes, som at kunsten blot skal udtrykke det, alle forstår eller er enige om i forvejen. Kunsten skal tværtimod være med til at udvikle os som mennesker.
Mette Kit Jensen: Circling the City – Athens. Modereret fuglebur med lyd fra udstillingen Writing While Walking, Scotty Interprises Berlin 2018 m. C.Y. Frostholm. Foto C.Y. Frostholm.
Således er det er vigtigt, at I først og fremmest forstår, at vi kunstnere skal kunne udtrykke os og arbejde frit, også selvom resultaterne i første omgang kan virke uforståelige eller ligefrem ubehagelige. Samtidig er det vigtigt, at almindelige mennesker får adgang til kunsten og lærer at forstå og diskutere den.
Kunst gør os i stand til at tænke nye tanker og ikke mindst at tale om disse tanker. Kunsten træner vores empati, indlevelse og intellekt. I disse tider hvor ekstremister og populister af alle slags rydder forsiderne, kan kunsten være med til at lære os at lytte til hinanden og se nuancer i verden. Det er vigtigt at forstå kunsten som udviklende for samtalen, livet og fællesskabet.
Vi kunstnere arbejder alle døgnets timer. Vi arbejder langsomt, vi eksperimenterer, vi forkaster og starter forfra i meget lange forløb – og vi øver os i at finde præcis den form, som dækker det udtryk, vi gerne vil frem til. Vi går ned i detaljen og vi forholder os yderst kritisk til vores eget arbejde.
Mette Kit Jensen: Fodspor. Forsølvede travesko str. 38. Overgange/Transitions, Kvindemuseet 2019. Foto: Emilia Staugaard.
Vi kan faktisk, i modsætning til mange, lide vores job. Men det betyder ikke, at vi ikke skal have løn for vores indsats. Det er egentlig ret unikt, det vi kan – og ikke mindst det, vi gør. Vi kaster os ud over kanten uden sikkerhedsnet gang på gang, for at forfølge en tanke eller en ide eller prøve et nyt materiale af – hvilket i den sidste ende kommer almenheden til gode.
Men vi lever i samme virkelighed, som alle andre og skal betale husleje og faste udgifter og dertil atelierer og materialer. Ud over selve arbejdet med værkerne, er der møder, dokumentationsarbejde, ansøgninger der skal skrives, udstillinger der skal installeres osv…
Meget af den kunst, som befolkningen nyder godt af på museer og udstillinger, er blevet til ved hjælp af underbetalt arbejdskraft. Der er et helt system af folk, som tjener penge på vores arbejde, mens mange kunstnere må have flere jobs for at få råd til at udføre deres kunst.
Kom derfor ind i kampen og sørg for at vi får bedre arbejdsbetingelser:
Lav flere arbejdslegater til de professionelle kunstnere og sørg for at vi kan udfolde os hele livet. En “kunstnerkarriere” er ikke nødvendigvis en opadstigende kurve, hvor man blot har brug for startkapital.
Stol på, at de kunstfaglige personer, som er udpeget til at forvalte diverse midler, har den fornødne indsigt og lad være med at bland jer i deres arbejde. Armslængdeprincippet er et vigtigt demokratisk princip.
Hav fokus på, at kvinder skal have samme udstillingsmuligheder som mænd – og husk at opfordre museer og gallerier til at droppe forfordelingen af mandlige kunstnere. Så kvinder, og i øvrigt en mangfoldighed af individer, også kan overleve på kunstscenen og være med til at fortælle alle de historier, der er at fortælle om verden.
Mette Kit Jensen: Den Erotiske Hamster – Frit efter Thit Jensen. Objekt. Solidaritetssalonen/Taletid Rønnebæksholm 2019. Foto Dorte Krogh.
Gør det lovpligtigt at betale kunstnere for at udstille på statslige og kommunale institutioner.
Sørg for at diverse undervisningsjobs aflønnes svarende til vores uddannelsesniveau og særlige erfaring.
Kunstnerne bliver ramt hårdt når boligpriserne stiger. Det mindsker adgangen til billige atelierer, dvs. kunstneriske arbejdspladser. Hjælp os ved at bringe den udgift ned.
Generelt bør I arbejde for, at kunsten får en højere status i samfundet. Kunst burde betragtes som et væsentligt skolefag – hele vejen op i systemet. Og skolerne burde være indrettet, så kunsten fik plads. Både så det tidsmæssigt var muligt at arbejde i længere processer, men også så der var fysiske rammer til at skabe erkendelser gennem forskellige materialer.
Således ville det at arbejde med kunst kunne smitte af på andre arbejdsprocesser. Børnene ville vænne sig til at diskutere egne frembringelser, fortolke og forholde sig til komplekse ting i omverden og ikke mindst: Man ville på denne måde kunne nedbryde sociale skel – og gøre op med forestillingen om, at det at interessere sig for kunst og dermed verden, kun hører til i et univers med champagne og pindemadder.
Hav tillid til os. Vær solidariske med os. I har brug for os.
Rigtig god 1. maj!
Mette Kit Jensen (f. 1962)
Billedkunstner, uddannet fra Kunstakademiet i Hamburg i 2002 og MA i Kunstteori og Formidling fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 2004. Hendes praksis er konceptuel og performativ og beskæftiger sig med det offentlige rum. Hun udstiller internationalt og er netop vendt hjem fra 2 måneders residence på ZK/U (Zentrum fur Kunst und Urbanistik) i Berlin. Hun er aktuel på gruppeudstillingen Solidaritetssalonen/Taletid på Rønnebæksholm. Hun deltager fra 10. maj på udstillingen “Overgange/Transitions” på Kvindemuseet i Århus.
Mere info: www.mettekitjensen.dk
Øverst: Seminaturlig Spadseretur. Deltagerbaseret performance af Mette Kit Jensen i Frederiksberg Have, ART WEEK CPH 2018. Foto Pernille Koldbech Fich.
Læs flere indlæg i serien Kunstnernes stemme:
Søren Martinsen i Kunstnernes stemme: Tag kunsten alvorligt
Hesselholdt & Mejlvang i Kunstnernes stemme: Kunstnervilkår er politisk ansvar
Smike Käszner i Kunstnernes stemme: Kunst på kunstens præmisser
Mahmoud Alibadi i Kunstnernes stemme: Kunst kan betragtes som mental motion