Expired: Kursus i silikone støbeforme i maj måned

20.01.20 | Opslagstavle

2., 3., 9., 10. maj 2020

På dette kursus lærer du at lave en genanvendelig silikone støbeform. Udover arbejde med silikone, kommer du til at arbejde med akrylgips (også kendt som Jesmonite eller Acrylic One), som vi bruger til at lave den bærende kappe med. Vi laver to forskellige typer silikone støbeforme, gennemgår datablade og de forskellige typer silikoner, der findes. En silikone støbeform kan lave op til flere afstøbninger i et bredt udvalg af materialer, så som plast, gips, voks, silikone, beton m.m. På kurset laver vi afslutningsvis en plast-afstøbning, for at se om din støbeform virker!
Kurset tager dig igennem den tekniske proces fra ’a – z’, du gør alt det praktiske selv men har rig mulighed for at få svar på spørgsmål undervejs. Kurset kræver ingen tekniske forudsætninger og er velegnet for begyndere og let øvede. Du modtager en forhandlerliste over anvendte materialer, så du efterfølgende selv kan arbejde videre. Kurset er en oplagt mulighed for at lære at lave støbeforme på højeste niveau, da det sparer dig for både tid og omkostninger ift. selv at skulle lære det.

Underviser: Michael Schultz. Til dagligt udfører jeg skulpturelle værker i samarbejde med billedkunstnere og andre kreative aktører. Jeg afholder sideløbende tekniske kurser i eget værksted og har afholdt kurser på kunsthøjskoler, Det Kgl. Teater og Det Kgl. Danske Kunstakademi. Jeg er herudover uddannet Ba i Fine Art fra Goldsmiths i London.

Kursus afholdes: Prags Boulevard 61 b, København S. Kurset varer 4 dage samlet. Alle dage kl. 10:00 – (16:00).

Pris: 4800,- inkl. moms og materialer.

– Der er samlet 10 pladser på kursus og tilmelding forgår efter først-til-mølle princippet
– Er alle pladser optaget, kan man tilmelde sig en venteliste
– Kursuspris inkluderer et depositum på 500 kr
– Ønsker du at annullere din tilmelding refunderes kursuspris minus depositum
– Er der én på ventelisten, der kan overtage din plads, refunderes kursuspris inkl. depositum
– Samlet kursuspris inkl. depositum refunderes i tilfælde af at kursus aflyses
– Dette kursus har for vane at blive udsolgt, så det er en god idé at reservere din plads i god tid.

Tilmelding og mere info her……..