Leder: Kunst og kulturinstitutioner skal forpligte sig på en ligestillingspolitik

10.12.19 | Billedkunstneren

Der tid til at kræve, at alle kunst- og kulturinstitutioner formulerer, nedskriver og forpligter sig på en ligestillingspolitik, det skriver Nis Rømer, formand for BKF, i sin leder i Fagbladet Billedkunstneren, december 2019.

 

Af Nis Rømer, formand BKF

Sidste sommer, en lørdag, da jeg åbnede papirudgaven af Politiken, undslap et spontant udbrud mig. En artikel, der handlede om glemte, kvindelige kunstnere, var ledsaget af et stort billede af Anna Petersens maleri: “En aften hos veninden ved lampelys” fra 1891. 

Maleriet havde jeg set for mange år siden, men i en ganske anden sammenhæng. Billedet er en smuk interiørscene, der viser fire kvinder, der er optaget af kunst og musik. En af kvinderne drikker en snaps, en anden spiller violin og de sidste to kvinder, sidder tilbagelænede, lyttende i en sofa. Det særlige ved billedet er, at kvinderne er vist som veninder og ikke mindst som kunstnere. 

Vi skal tilbage i år 2002. Jeg var netop kommet hjem efter flere års studier i udlandet. Jeg havde taget forskellige småjobs for at få min økonomi til at hænge samme. Blandt andet gjorde jeg rent hos en ældre dame på Østerbro. Maleriet hang hos hende og havde været i familiens eje i mange år, men historien om det fortabte sig. Jeg kendte ikke til Anna Petersen, men jeg kunne se maleriets kvaliteter med det samme. Derfor tog jeg også et foto af det og sendte det til Den Hirschsprungske Samling. Herefter hørte jeg ikke mere, altså ikke før den sommermorgen 16 år senere, hvor jeg læste, at maleriet var blevet indlemmet i samlingen i 2007, og at det i 2009 gav anledning til en temaudstilling om maleriet og Anna Petersen.  

Hvad jeg først fandt ud af, da jeg læste om det i avisen, var, at personerne på billedet var de tre malere Bertha Wegmann, Jeanna Bauck og Marie Krøyer, der lytter til violinisten Frida Schytte spille. De var alle uddannet fra kunstakademier i udlandet. Kvinder kunne dengang ikke studere på kunstakademiet på lige vilkår med mænd herhjemme. De havde alle svært ved at slå igennem på trods af et stort talent. Bertha Wegmann var den, der fik størst anerkendelse. Hun var den første kvinde nogensinde, der blev valgt ind i Kunstakademiets plenarforsamling og modtog Thorvaldsenmedaljen – uden dog siden at få den plads i kunsthistorien, som hun fortjente.

Maleriet viser stærke kvinder, der skabte fællesskaber og fulgte deres drømme. Men historien må efterfølgende også læses som handlende om samfundets modstand og ulige vilkår for kvinder, som hindrede dem i at realisere deres potentiale og for flere kvinders vedkommende forhindrede dem i at arbejde med kunst i det hele taget.

Tid til at kræve handling
Vi kan ikke lave om på den historiske kønsdiskrimination, der er en del af kunstens historie. Kvinder fik først fuld og lige adgang til kunstakademiet i 1908. Den historiske ulighed, må vi tage højde for, når vi diskuterer repræsentation i dag. Museernes indkøb vil ofte favorisere mænd, hvis en del af deres erhvervelser er historiske. Men det betyder ikke, at vi ikke samtidig kan rette op på de historiske indkøb. Alle er enige om, at vi ønsker ligestilling. Undersøgelser, den seneste kan du læse her,  viser desværre igen og igen, at gode intentioner ikke er nok. Derfor mener jeg, at det er tid til at kræve, at alle kunst- og kulturinstitutioner formulerer, nedskriver og forpligter sig på en ligestillingspolitik. Hvis institutionerne modtager offentlig støtte, skal støtten være betinget af, at institutionerne årligt og offentligt rapporterer, hvordan de lever op til deres egen ligestillingspolitik. En ligestillingspolitik kan være fintmasket og også rumme andre parametre end køn. Der skal være plads til udsving fra år til år, så længe tallene ikke konsekvent er skæve til den ene side. Hvis der er objektive eller historiske grunde til skævvridninger, skal de forklares. Der skal være transparens. Institutioner skal holdes ansvarlige. Der skal handling til nu.

Tak for genvalget til formandsposten på årets generalforsamling og for fejringen af BKF’s 50 års jubilæum. Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med at forny og udvikle Danmarks faglige organisation for billedkunstnere sammen med BKF’s sekretariat og ikke mindst sammen med alle jer medlemmer. 

Foto øverst: Signe Maria Friis, vinder af KE-prisen 2019: Untitled (2019). På Kunstnernes Efterårsudstilling (KE) 2019 gik tendensen stik modsat resten af kunstlivet: Her var flertallet af de udstillende kunstnere kvinder.