”Jeg har fået at vide, at jeg bør være taknemlig over opmærksomheden, eftersom den kan føre til et job eller en god kontakt,” skriver den svenske kunstner Snövit Hedstierna i fagbladet Konstnären om de seksuelle krænkelser, hun oplever i kunstlivet. Hun er blandt 1.625 underskrivere af ny erklæring mod seksuelle overgreb og tavshedskultur i kunstverdenen, den seneste af flere kampagner opstået i det internationale kunstliv kølvandet på #MeToo.
Samtidig med, at hun som kunstner undersøger kønstematikker, ligestilling og seksuel vold, udsættes hun for seksuelle krænkelser af de samme personer, der bestemmer, om hun kan vise sin kunst på museer og gallerier rundt om i verden. Det fortæller den svenske performancekunstner Snövit Hedstierna i en kommentar, offentliggjort i decemberudgaven af det svenske kunstnerforbunds fagblad Konstnären.
”Jeg har været nødsaget til at afslutte samarbejder, som karrieremæssigt ville have været fantastiske, fordi jeg ikke har indvilget i at lade nogen tage på mig og få deres vilje,” skriver Snövit Hedstierna i Konstnären.
Hedstierna er blandt 1.625 underskrivere af erkæringen #konstnärligfrihet, hvor svenske kunstnere og kunstprofessionelle er gået sammen om at protestere mod seksuelle krænkelser, overgreb og tavshedskultur i kunstverdenen.
Den svenske erklæring er den seneste af flere initiativer i kunstverdenen, opstået i kølvandet på #MeToo-bevægelsen i de sociale medier. I USA er 9.500 kunstnere og kunstprofessionelle f.eks. gået sammen om at underskrive et åbent brev under overskriften #notsurprised, i protest mod seksuelt magtmisbrug og krænkelser i kunstlivet.
Fælles for de internationale kampagner er vidnesbyrd om – og protest imod – at personer med magt og indflydelse i kunstverdenen kræver seksuelle modydelser til gengæld for udstillinger, støtte og eksponering af kunst. I fagbladet Konstnären, der udgives af Konstnärernas Riksorganisation i Sverige, skriver Snövit Hedstierna bl.a.:
Sex eller udfrysning
”Jeg skabte et værk til Manifesta11, en performance som jag kaldte Source of Values, hvor jeg lod udstillingens besøgende vaske min krop. Værket gav ikke anledning til grænseoverskridende handlinger fra udstillingsgæsternes side. De vaskede min krop så ydmygt, smukt og forsigtigt. Nogle græd af bevægelse og ærbødighed i akten. Derimod blev jeg efter udstillingen udsat for flere grænseoverskridende tilnærmelser fra kuratorer og gallerister, som ikke selv havde turdet medvirke i performancen. De opfattede værket som en direkte invitation til fri sex. De var kunsteksperter, men kunne ikke skelne mellem min krop som kunstværk og min krop som menneske. En sagde: ”Let me clean your body in champagne instead and I will lick it all off…”
“Jeg ved, at kunstverdenen er et marked, hvor seksuelle tjenester kan byttes mod en udstilling, en anbefaling eller en kontrakt med en institution. Jeg ved, at en afvisning kan føre til udfrysning i årevis eller særbehandling fra en hel gruppe af indflydelsesrige personer. Og jeg ved, det kan få konsekvenser for resten af min karriere. Jeg ved, at en afvisning af ”just a quick kiss with open mouth” kan være det, som får en gallerist til at rive kontrakten med flere års planlagt samarbejde midt over lige foran mig og udbryde: ”After all you were not a professional, you were all worthless.”
Kunsten at undvige overgreb
Snövit Hedstierna giver i sin tekst flere eksempler på, at gallerister, kuratorer, museumsdirektører, kunsthandlere og andre kunstprofessionelle kommer med seksuelle forslag midt i en faglig samtale om hendes kunst. Og hun beskriver, hvordan hun på internationale kunstmesser ude i verden er nødt til at tage sine forholdsregler:
”Jeg har fået at vide, at jeg burde være taknemlig for opmærksomheden, eftersom den eventuelt kan føre til en god kontakt eller et job. Men for mig er det udelukkende en ubehagelig arbejdssituation som gør, at jeg vælger at gå tilbage til mit hotel i stedet for at deltage på fester om aftenen. Alt for at slippe for at få en hånd trykket op mellem mine ben, blive tvangskysset eller risikere eventuelt at blive voldtaget, hvis jeg følger med på et ’sjovt eventyr’ i natten,” skriver hun.
Oprør mod kunstlivets tavshedskultur
I USA, hvor #MeToo-bevægelsen begyndte, bølger diskussionerne om magtmisbrug og seksuelle krænkelser i kunstlivet også. 25. oktober måtte det prestigefulde amerikanske kunstmagasin Artforums udgiver og redaktør gennem mere end 30 år, Knight Landesman, fratræde sin stilling efter anklager om seksuelle krænkelser fra flere tidligere medarbejdere.
Anklagerne gik ikke kun på, at den magtfulde redaktør personligt har krænket medarbejdere, kunstnere og samarbejdspartnere seksuelt, men også på, at ledelsen på Artforum har kendt til hans overgreb uden at gribe ind. Fordi det blev anset for legitimt at han, som han selv udtrykte det, ’afprøvede seksuelle grænser.’
Sagen gav genlyd i den internationale kunstverden og resulterede et par dage efter Landesmans afgang i kampagnen #notsurprised, hvor 9.500 kunstnere og kunstprofessionelle fra primært USA og England underskrev et åbent brev rettet mod tavshedskulturen i kunstlivet:
”Vi er ikke overraskede,” står der i brevet, ”når kuratorer tilbyder udstillinger eller støtte til gengæld for seksuelle modydelser. Vi er ikke overraskede, når gallerister romantiserer, bagatelliserer eller skjuler overgreb af de kunstnerne, de repræsenterer, eller når et møde med en samler viser sig at være aftalt med seksuelle hensigter. Fra nu af vil vi ikke længere høre, at vi ’overreagerer’ og ikke længere acceptere, at vi latterliggøres eller til og med trues til tavshed,” fastslår brevskriverne, der er både kunstnere og gallerister, direktører og assistenter, professorer og redaktører. Det åbne brev blev offentliggjort i slutningen af oktober i The Guardian og New York Times.
Danske billedkunstneres erfaringer
Har du oplevet seksuelle krænkelser eller seksuelt magtmisbrug i kunstlivet? Vil du fortælle om det (i anonymiseret form, hvis du ønsker det) til Billedkunstnernes Forbunds fagblad Billedkunstneren? Kontakt redaktionen på julie@bkf.dk eller mk@bkf.dk
Øverst: Kampagnen #notsurprised findes på www.not-surprised.org og bruger kunstner Jenny Holzers kanoniserede frase ’Abuse of power comes as no surprise’, som lyste fra reklametavlene på Times Square i New York i 1982. Image: From Truisms (1977–79), 1982 © 1982 Jenny Holzer, member Artists Rights Society (ARS), NY. Photo: Lisa Kahane.