Ny undersøgelse: Markedet for billedkunst vokser

22.11.18 | Nyheder

Markedet for billedkunst er steget med 140 mio. kr. på 20 år, fremgår det af ’Billedkunstens økonomiske rum’. Det er den private del af markedet, der er vokset, vurderer forskerne. Stat og kommuner køber i mindre omfang end tidligere kunst, men støtter til gengæld i højere grad kunstproduktion i form af projektmidler, værksteder og residencies.

Når forskerne bag Billedkunstens økonomiske rum – markedets samlede størrelse opgør billedkunstens marked, kigger de dels på køb og førstegangssalg af værker af nulevende danske kunstnere, dels på kunstnerisk udsmykning af nybyggeri.

De når frem til, at det samlede køb af ny dansk billedkunst i 2016 beløb sig ca. 440 mio. kr. Når salærer og lign. til gallerier og andre mellemled er trukket fra, er kunstnernes andel ca. 315 mio. kr., svarende til ca. to tredjedele pct. af den samlede omsætning. Trækker man kunstnernes omkostninger til f.eks. leje af atelier og køb af materialer fra, tjente kunstnerne samlet ca. 208 mio. kr. på deres kunst i 2016, skriver forskerne.

I alt er der tale om en stigning på det samlede marked for billedkunst på ca. 140 mio. kr. i forhold til i 1995/96. Det svarer til en stigning på ca. 100 procent, hvilket er en anelse større end væksten i bruttonationalproduktet i Danmark i samme periode, vurderer forskerne.
Stigningen skyldes primært, at den private del af markedet for billedkunst er vokset, med øget salg fra gallerier og direkte fra kunstnernes eget atelier.

I dag udgør den private del ca. 86 procent af det samlede marked for billedkunst, mod ca. 70 procent i 1995/96. Kunstnerne tjener også mere på gallerisalg i dag: ca. 67 mio. kr. mere end i 1998, svarende til en stigning på knap 70 pct. Køberne på det private marked er primært privatpersoner herhjemme og aftagere i udlandet.

Det offentliges kunstindkøb er til gengæld skrumpet. Stat, kommuner og amter stod i 1995/96 for ca. 29 procent af kunstindkøbene. I dag tegner stat, kommuner og regioner sig kun for ca. 12 procent af det samlede køb af ny dansk billedkunst.

Færre offentlige kunstkøb, flere tilskud til produktion
Mens stat, kommuner og regioner køber mindre kunst end for 20 år siden, bruger de til gengæld flere penge på at understøtte den billedkunstneriske produktion i form af legater, projektstøtte, tilskud til værksteder, residencies og anden indirekte støtte til billedkunstnere. Forskerne inddrager disse midler i analysen af billedkunstens økonomiske rum, fordi de har betydning for kunstneres arbejdsvilkår. Her viser undersøgelsen tydeligt, at Billedkunstloven, der blev indført i 2001, har haft stor betydning:

Således er statens indirekte tilskud til billedkunstnere i form af projektstøtte og tilskud til bl.a. værksteder og residencies steget fra 32 mio. kr. til 48 mio. kr.

Samtidig er statens støtte til billedkunst i form af legater, stipendier og livsvarige ydelser steget fra 18,5 mio. kr. i 1995 til 30,5 mio.kr. i 2016, hvilket skyldes en ændring af lov om Statens Kunstfond som blev gennemført tilbage i 1997.

Kommunernes indirekte støtte til billedkunst er ligeledes steget i perioden: Fra 25 mio. kr. i 1995/96 til 32 mio. kr. i 2016. Generelt er der kommet mere opmærksomhed på projekter med kunst og kultur i kommunerne og i byrummene, og det har været en medvirkende faktor til at der er afsat flere puljebeløb til projektstøtte i kommunerne, vurderer forskerne.

Hos de private fonde genfindes forskydningen væk fra kunstindkøb og henimod tilskud, der understøtter billedkunstneres produktion, fremgår det af undersøgelsen. Fondene bruger i dag i langt højere grad end tidligere deres midler på tilskud til bl.a. udstillingsvirksomhed og værksteder. I 2016 stod private fonde således for næsten en fjerdel af den samlede indirekte støtte til billedkunsten.

Idéskitse til Mozarts Plads: Christian Schmidt-Rasmussen. Kilde: Metroselskabet.

Kunsten går glip af millioner i statsligt byggeri
Køb af kunst i forbindelse med det statslige udsmykningscirkulære er faldet fra 15 til 11 mio. kr. i 20-års perioden. En forklaring er, mener forskerne, at flere offentlige byggerier i dag foretages af selskaber med statslig andel på under 50 procent, f.eks. Københavns Lufthavn og Metrobyggeriet.

Udsmykningscirkulæret gælder kun statslige bygherrer. Hvis cirkulæret blev udvidet til at omfatte statslige aktieselskaber og øvrige selskaber med statslig andel, ville kunsten få fem mio. kr. ekstra årligt, vurderer forskerne.

 

Ane Mette Ruge: KARYATIDER. Nyt Sygehus Sønderjylland, Aabenraa. Foto: Dorte Krogh.

Sygehuskunst batter
Regionerne køber mindre kunst end amterne gjorde, men bruger til gengæld penge på kunstnerisk udsmykning af de nye supersygehuse: Syv mio. kr. årligt.

Dog reduceres disse midler ofte undervejs i byggeprocesserne, viser forskerne.

Der spares på kunsten pga. ekstra byggeudgifter, f.eks. i Region Hovedstaden.

 

Dårlige vilkår i kunstforeningerne
Kunstforeningernes indkøb er faldet væsentligt siden 1996: Fra ca. 40 mio.kr. til 29 mio. kr. i 2016. Et fald på 11 mio.kr., fremgår det af undersøgelsen.

Desuden betaler kunstforeningerne ikke de udstillende kunstnere for leje af værkerne: I 1996 fik kunstnerne ca. 1 mio. kr. i udstillingsleje, i 2016 fik de 100.000 kr. Et fald på 90 procent!

Kunstnere får mere fra gallerisalg, mindre fra sammenslutninger
Kunstnernes indtjening fra gallerisalg er steget fra 99 til 167 mio. kr. i perioden 1995-2016. En stigning på knap 70 procent.

Kunstnernes indtjening fra salg i kunstnersammenslutninger er til gengæld faldet markant, bl.a. fordi der er blevet færre kunstnersammenslutninger i perioden

Ophængning af Grønningens udstilling i Den Frie Udstillingsbygning 2017. Foto: David Law Jensen.

Læs også:

BKF: Styrk billedkunstnernes muligheder for at leve af kunsten, klik her…

Ny undersøgelse: Få kunstnere kan leve af deres kunst, klik her…

Dyk ned i den store billedkunstundersøgelse:

Billedkunstens økonomiske rum – Pixie-udgave (pdf)

Billedkunstens økonomiske rum – Markedets samlede størrelse (pdf)

Billedkunstens økonomiske rum – Billedkunstnernes økonomiske arbejds- og levevilkår (pdf)

Rapporterne er udgivet af Copenhagen Business School november 2018 og støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, Ny Carlsbergfondet og Bikubenfonden.

Fotos øverst fra publikationen Billedkunstens Økonomiske Rum, Copenhagen Business School 2018:
Mette Gitz-Johansen, Kammer, 2016. Københavns Universitet (KUA2). Foto: Torben Petersen.
Mogens Otto Nielsen, WALK OVER, 2017. Fjerritslev Gymnasium. Foto: Morten Barker.