Af Miriam Katz, Fagbladet Billedkunstneren
I alt 222 billedkunstnere fik i april tilsagn om arbejdslegater fra Statens Kunstfond. Og som sædvanlig flød de sociale medier over af glade opslag og lykønskninger til dem, der nu kunne ånde lettet op og få arbejdsro i kortere eller længere perioder.
Men 850 af de i alt 1072 ansøgere fik afslag. Og i stedet for altid kun at fejre alle dem, der tildeles legater, er det på tide, at vi i kunstverdenen også deler erfaringerne med, hvordan det føles at få afslag. At vi tager en åben samtale om den hårde konkurrencekultur i kunstlivet. Og om, hvor prekært kunstnerlivet er.
Det mener billedkunstner Agnete Bertram, der på Instagram valgte at offentliggjorde sit afslag på et arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Efterfølgende skrev hun følgende tekst i sin story:
“Jeg synes, det er vigtigt at sætte fokus på den kæmpe masse, der ikke modtager arbejdslegater. Det betyder ikke, jeg synes, de har valgt forkert i udvalget. De har et vigtigt job, de forvalter efter deres udsyn. Jeg synes dog, der kan sættes fokus på, at midlerne ikke matcher virkeligheden, når der er langt flere, der er kvalificerede til støtten end dem, der modtager den. Hvordan kan vi starte en snak om dette?”
Foto: Agnete Bertram | Tide. Pigment, lim, tekstil, 270×140 cm. | 2020.
Opgør med tavshedskultur
Den samtale tog skribent Mille Højerslev efterfølgende hul på i en artikel på kunsten.nu: Her bakkede flere kolleger op om Agnete Bertrams efterlysning af åbenhed og fortalte om deres egne erfaringer med at få afslag på ansøgninger om f.eks. arbejdslegater.
“Vi er som kunstnere alt for hårde ved hinanden. Derfor er det næsten lidt skamfuldt at få et afslag på et arbejdslegat, fordi det viser en sårbarhed, som man gerne vil holde for sig selv,” siger billedkunstner Maria Zahle i artiklen, og billedkunstner Nour Fog supplerede:
”Det er ærgerligt, at der regerer en tavshedskultur på kunstscenen. Statens Kunstfond er så magtfulde i forhold til, om vi kan klare den som billedkunstnere, og vi deler for det meste kun, når det går godt. Derfor er der nok heller ikke mange, der ved, hvor meget på kanten af det mulige, hovedparten af os lever.”
Respons fra Legatudvalget
De spørgsmål om Statens Kunstfonds tildelinger og kommunikation, som artiklen rejste, fik efterfølgende svar fra Jeannette Ehlers, udvalgsleder i Legatudvalget for Billedkunst. I et debatindlæg på kunsten.nu pegede hun på, at det meget høje antal afslag er en direkte konsekvens af, at der hvert år er stadigt flere kunstnere, der ansøger om arbejdslegater, mens udvalgets budget ligger fast: I 2016 var der 790 kunstnere der søgte om arbejdslegat, og siden er antallet steget støt til de 1072 billedkunstnere, der søgte om arbejdslegat i 2021.
”Artiklen kommer ind på en af de myter, vi oftest møder: Det er altid de samme der får støtte! Sådan tænkte nogen af os måske også selv, før vi blev udvalgsmedlemmer, men historikken, som vi naturligvis har overblik over og bruger i vurderingen af ansøgningerne, viser, at det faktisk ikke passer. I udpluk kan nævnes: 774 forskellige kunstnere har modtaget et arbejdslegat de seneste otte år. 48% af dem har alene modtaget ét legat. Nul kunstnere har fået legat hvert år i de seneste otte år,” skriver Jeannette Ehlers.
Solidariske kolleger
Det faste budget og det stigende ansøgertal betyder, at det er meget almindeligt at modtage afslag. I alt har 1382 forskellige kunstnere modtaget afslag på arbejdslegat de sidste otte år, oplyser Statens Kunstfond.
”På denne baggrund er det, fra denne side af bordet, befriende at se at kunstnerne, som solidariske kollegaer, taler åbent om deres skrøbelige økonomier, arbejdsbetingelser, og om hvordan det opleves at modtage et afslag fra fonden. For mange føles det udsat og ensomt, men som kunsten.nu’s artikel og vores egne tørre tal viser, er man så langt fra alene,” slutter Jeannette Ehlers.