Selvom den nynazistiske bevægelse i Danmark ikke er stor, skal det tages alvorligt, når den går til angreb på den frie kunst med hadefulde, antisemitiske paroler, som det netop er sket ved to installationer af Per Arnoldi i Vestjylland. Det mener Billedkunstnernes Forbund (BKF), der peger på, at den nynazistiske bevægelse er stærk i Sverige, hvor flere kunstnere trues af nynazister i disse år.
Den Nordiske Modstandsbevægelse – i Danmark med navnet Nordfront – har vandaliseret to kunstinstallationer af Per Arnoldi i Skjern og Tarm, hvor de har brændt romerlys af og klistret plakater op. På plakaterne står bl.a.:
»Den folkefjendtlige Per Arnoldi er, som de fleste kunstnere i det besatte Danmark, blevet hjernevasket af jødisk kulturmarxisme. Hans ’kunst’ er et angreb på den nordiske folkeånd og den nordiske kultur.«
Aktionen blev gennemført natten før indvielsen af de to værker 25. maj. Den blev filmet og kort efter lagt ud på Nordfronts hjemmeside.
I weekenden beskrev Dagbladet Information nynazisternes vandalisering, som Billedkunstnernes Forbund mener, er bekymrende:
”Vi kan ikke affeje den slags aktioner som absurde og ufarlige. I Sverige har Den Nordiske Modstandsbevægelse vokset sig stærk de senere år, og flere svenske kunstnere er blevet truet af nynazister. Truslerne rettes både mod kunstnerne personligt og mod de institutioner, hvor deres kunst udstilles. Den situation skal vi nødig have herhjemme, så vi opfordrer politiet til at tage situationen alvorligt,” siger BKF’s formand Nis Rømer.
Han henviser til en undersøgelse, lavet af det svenske kunstnerforbunds blad Konstnären, hvor en række kunstnere fortæller, hvordan de er blevet truet og chikaneret af nazister og højreradikale pga. deres kunst.
Gammelt had til kunsten
At billedkunst har en særlig interesse for nazister, er der intet nyt i: Ordlyden på Nordfronts plakater er hentet direkte fra 1930’ernes nazistiske propaganda mod det, de kaldte ’entartete kunst’, dvs. ’degenereret’ kunst, som ifølge nazisterne truede det ariske idealsamfund.
Den kunst, nazisterne ønskede at eliminere, var f.eks. kubisme, konstruktivisme, ekspressionisme og andre moderne kunstretninger, skabt af tidens vigtigste kunstnere, hvoraf mange var jøder. Samme had til moderne kunst nærer nutidens nordiske nazister tydeligvis. Og det ryster kunstneren, der nu er blevet genstand for hadet:
”Det her handler ikke kun om mig, men er principielt et sort nazistisk, hadefuldt antisemitisk angreb på den kunstneriske frihed,” siger Per Arnoldi.
Billedkunstnernes Forbund bakker kunstneren op:
”Kunstens og kunstnernes frihed er noget helt fundamentalt, som vi bygger vores demokratiske samfund på. At se den frihed angrebet af kræfter fra det yderste højre er stærkt bekymrende. Vi opfordrer politiet til at holde et skarpt øje med disse grupper. Alle kunstnere skal kunne udtrykke sig frit og uden frygt for egen eller for værkernes sikkerhed,” siger Nis Rømer.
De to kunstpavilloner i Skjern og Tarm – også kaldet Kulturtagene – er tænkt som et sted, hvor lokale kan mødes for f.eks. at holde koncerter og loppemarkeder. Sammen med en gruppe borgere fra Skjern og Tarm har Per Arnoldi arbejdet i fire år på at realisere de to kunstpavilloner.