Mens ledelseskrise, bustehappening og krænkelsessager på Det Kgl. Danske Kunstakademi har trukket overskrifter de seneste mange måneder, er der stille om de to kunstakademier i Odense og Aarhus. Men ikke i BKF’s fagblad Billedkunstneren.
I denne og kommende udgaver af bladet taler vi med rektorer, undervisere og studerende om vilkår og visioner for fremtidens kunstuddannelser udenfor hovedstaden. Her: Det Jyske Kunstakademi.
Artiklen her er bragt i Fagbladet Billedkunstneren #1 2021
Tekst: Miriam Katz.
Bag den orange port i Mejlgade 32-34 har Det Jyske Kunstakademi boet siden 1964. Herfra har markante kunstnere som Lene Adler Petersen, kunstnerduoen Hanne Nielsen & Birgit Johnsen og Poul Anker Bech taget afgang i årenes løb.
Og akademiet i det undseelige, gamle byhus udklækker stadig mange af kunstscenens store talenter: For nylig valgte Statens Kunstfond f.eks. at tildele alle pladser på billedkunstområdet i karriereprogrammet ’Den Unge Kunstneriske Elite’ til tre af de senere års dimittender fra Det Jyske Kunstakademi: Sophia Ioannou Gjerding, Ida Sønder Thorhauge og Nour Fog. Men selvom uddannelsen tydeligvis lykkes med at sende dygtige kunstnere ud i kunstlivet, så har rammerne – både de økonomiske og de fysiske — længe været dårlige på det trange og nedslidte akademi.
Uddannelsen, der har ca. 45 studerende, har i 2021 et budget på ca. 4 mio. kr., hvoraf kun 1 mio. kr. kommer fra Kulturministeriet. Det selvom der er tale om en statsanerkendt, videregående uddannelse. Resten af driftsmidlerne kommer fra Aarhus Kommune, hvor skiftende politiske flertal i årenes løb med jævne mellemrum har sat spørgsmålstegn ved den kommunale medfinansiering — og dermed har skubbet akademiet ud i farezonen for at blive lukket: Hvorfor skulle en statslig uddannelse betales med penge fra kommunekassen, har spørgsmålet lydt fra kritiske kommunalpolitikere.
I dag har piben fået en helt anden lyd. Selv om akademiets budget stadig er lille for en moderne, videregående uddannelse, så har Aarhus Kommune fået øjnene op for, at byen har brug for sit kunstakademi. Politikerne ser tilsyneladende, at akademiet har meget at give byen og dens borgere, især hvis det får de ressourcer, der skal til, for at udvikle sig:
”Der er opstået en stigende interesse og lydhørhed overfor akademiet hos kommunalpolitikerne de senere år, oplever jeg. Det er som om, politikerne i højere grad anerkender, at kunsten og kulturen betyder rigtig meget for borgerne og derfor også skal prioriteres,” siger Judith Schwarzbart, rektor for Det Jyske Kunstakademi.
Lang tids underfinansiering
Da hun tiltrådte stillingen tilbage i 2016, var det tydeligt, at der var tale om skole, som længe havde været fattig. Trods tidligere rektorers kampe for bedre finansiering, havde der ikke været råd til at vedligeholde bygningerne ordentligt, og lærerstaben – inklusive rektor – var ansat på deltid.
Rektor Judith Schwarzbart. Foto: Michael Svenningsen/Århus Stiftstidende.
”Jeg så det som min vigtigste opgave at skaffe mere ’power’ i organisationen, så akademiet kunne udvikle sig og udfolde hele sit potentiale, både som uddannelse og som kulturaktør i byen,” siger hun.
Efter en del benarbejde er det lykkedes hende at skaffe både private fondsmidler og en vigtig øget bevilling på 700.000 kr. årligt fra Aarhus Kommune, med virkning fra 2020. Det betyder, at Det Jyske Kunstakademi har kunnet igangsætte en omfattende udviklingsproces, både på de ydre og indre linjer. Og om alt går vel, kan uddannelsen, som længe har haft et ønske om at flytte fra det udtjente domicil i midtbyen, rykke ind i en helt ny bygning, i en helt ny bydel i 2024.
Udsigt til Sydhavnen
Akademiet er nemlig blevet en vigtig del af byudviklingen af Aarhus’ Sydhavn. Der er tale om den nordlige del af Sydhavnsområdet, som byens politikere vil omskabe til ny, kreativ bydel med rum for aktører inden for bl.a. kunst, animation, musik og mode.
”Vi blev kontaktet meget tidligt i processen af entreprenørvirksomheden A. Enggaard, som havde nogle gode tanker om, hvordan kunstnere og kreative erhverv kunne sætte præg på den nye bydel. Det var en dialog, som lå i forlængelse af tanker, jeg selv havde om, hvordan akademiet kan åbne sig mere mod byen, til glæde for både de studerende og for Aarhus’ borgere. Vi fik hurtigt et godt og tæt samarbejde, som har ført til, at akademiet er blevet skrevet ind i diverse planer for området. Og som betyder, at vi nu er kommet ret langt i processen med at realisere flytningen til Sydhavnen,” fortæller Judith Schwarzbart.
Enggaards forslag vandt efterfølgende en del af udbuddet og blev godkendt i Aarhus Byråd i februar 2020. Lokalplanen for Sydhavnsområdet har været i høring og ventes endelig godkendt i byrådet nu her i marts 2021. Så snart det sker, går gravemaskinerne i jorden for at forvandle det gamle industriområde til moderne bydel for kreative erhverv. Den nye bydel bliver nabo til det eksisterende kvarter Filmbyen, hvor bl.a. Aarhus Filmværksted ligger, og har passende fået navnet ’Kunstbyen’.
Visualisering: A. Enggaard.
Plads til alle?
Men selvom de fleste i det lokale kunstmiljø glæder sig over det Jyske Kunstakademis flytteplaner, er der også bekymring. I et åbent brev til kommunalpolitikerne sidste år udtrykte repræsentanter fra bl.a. Aarhus Billedkunstcenter og udstillingsstedet Spanien 19C bekymring for, om der i den nye Kunstby vil være billige atelierer og plads til kunstnerdrevne udstillingssteder, sådan som der er i Sydhavnsområdet nu. Eller om nybyggeriet vil tvinge huslejerne så meget op, at billedkunstnere, der i årevis får haft adgang til billige atelierer i kommunens bygninger i området, ikke længere får råd til at være der.
Den bekymring forstår Judith Schwarzbart godt, og hun understreger, at det er vigtigt, også for akademiet, at den nye bydel får en mangfoldighed af kunstnerværksteder, selvorganiserede udstillingssteder og gallerier.
”For os er det afgørende, at så meget som muligt af det eksisterende kunstmiljø bevares. Det har vi også lagt vægt på i vores indspark til udformningen af bydelsplanen. Det skal være et godt sted at være for et kunstakademi, og det bliver det, når man har noget til fælles med sine naboer, kan bruge hinanden og er flere, der vil noget med området,” siger hun.
Derfor blev der allerede tidligt etableret et samarbejde mellem Det Jyske Kunstakademi, Aarhus Billedkunstcenter, Spanien 19C og entreprenøren A. Enggaard om at udvikle en overordnet strategi for området, under rådgivning af en konsulent fra Statens Kunstfond. Der oprettes desuden et kunstråd med flere medlemmer, som bliver en del af udviklingsprocessen.
”Hvis man fra centralt politisk hold ønsker et levende kunstliv i hele landet, er det vigtigt at prioritere, at der fortsat uddannes billedkunstnere uden for hovedstaden”
Det nye akademi bygges mellem de eksisterende bygninger, Bylageret og Smedjen, og ventes at stå færdig i 1. halvår af 2024. Bygningen Spanien 19C, der rummer kunstnerværksteder og det kunstnerdrevne udstillingssted af samme navn, rives ned. Både værkstederne og udstillingsstedet har fået tilbudt nye lokaler i Bylageret.
Fundraising og nytænkning
Kunstakademiet bliver sammen med Aaarhus Billedkunstcenter centrale aktører i den nye Kunstby. Meget skal dog endnu falde på plads, før akademiet kan begynde at pakke flyttekasserne. Først og fremmest finansieringen:
Salget af ejendommen i Mejlgade ventes ikke at være nok til at købe hele den 2.000 m2 store nye bygning i Sydhavnen. Derfor skal akademiet skaffe penge til den resterende del af bygningen.
”Vi står overfor et stort fundraising-arbejde i den kommende tid. Og jeg håber og tror, at de store fonde kan se perspektivet i vores projekt. Vores lokaler i Mejlgade er ikke længere tidssvarende for en moderne, videregående kunstuddannelse. Ved at skabe nye, mere professionelle rammer for kunstakademiet viser vi, at vi tager billedkunsten alvorligt, og med placeringen i Sydhavnen kan akademiet give hele byens kunstliv et løft,” siger Judith Schwarzbart, der sammen med arkitekt Finn Larsen fra akademiets bestyrelse er i tæt dialog med Enggaard om udformningen af det nye kunstakademi.
Akademiets ansatte og studerende deltager også på forskellig vis i arbejdet. F.eks. blev der i efteråret afholdt en workshop for de studerende, med besøg af den norske kunstner Ane Hjort Guttu og visning af hendes film Manifest (2020), der kritisk adresserer design af kunstakademier.
Visualisering: A. Enggaard.
”Pointen med workshoppen var at inddrage de studerende i at tænke rammerne som mere end blot en praktisk foranstaltning, men som noget, der også former akademiet ideologisk og har betydning for de fremtidige studieaktiviteter. Vi kommer til at inddrage tuderende og personale igen, når vi opstarter den anden tegnefase med fokus på den indre indretning af rum,” siger Judith Schwarzbart.
Ikke bare mursten
Den udviklingsproces, Det Jyske Kunstakademi står midt i, handler således ikke kun om mursten og flere kvadratmeter. Rektor, fakultet, studerende og bestyrelse er i fuld færd med at gentænke og opdatere hele uddannelsen. Med fokus på at styrke akademiets forbindelse til omverdenen, både den nære og den fjerne.
”Den nye undervisningsplan, vi arbejder på, vil f.eks. give de studerende mere steds- og situationsspecifik undervisning, så de bliver endnu skarpere på at skabe kunst dér, hvor de er. Vi håber at indgå nye samarbejder med nogle af de spændende rum for samtidskunst som findes forholdsvis tæt på os, f.eks. Skovsnogen – Deep Forest Art Space, Institut Funder Bakke, Maltfabrikken i Ebeltoft og Struer Tracks. Vi vil også inddrage Aarhus’ byrum mere i undervisningen, så akademiet i højere grad bliver en del af hverdagen for byens borgere,” fortæller Judith Schwarzbart.
“På det nye akademi har vi en klar ambition om at åbne mere op mod byen og borgerne”
Det nye, jyske kunstakademi medtænker i høj grad også den internationale kunstscene. Hvis fundraisingen lykkes, sker det i form af et Artists’ Residency i tilknytning til akademiet, hvor kapaciteter fra udlandet inviteres til at arbejde med deres projekter.
Internationalt løft og åbne døre
”Det kan være ’hot shots’ fra storbyer som Berlin og New York, men også spændende kunstnere fra mindre eksponerede dele af det globale kunstliv, som vi kan lære noget af. Tanken er, at residency-kunstnernes projekter afføder forskning eller undervisning rettet mod de studerende, eller resulterer i udstillinger og andre aktiviteter, henvendt til en bredere offentlighed, f.eks. i samarbejde med byens kunstinstitutioner. På den måde kan vi være med til at give den lokale kunstscene et internationalt løft,” siger Judith Schwarzbart.
Centralt i planerne for det nye kunstakademi står også et opgraderet udstillingssted, som både kan vise de studerendes arbejde og præsentere det Aarhusianske kunstpublikum for udstillinger af de udenlandske residency-kunstnere, der løbende tilknyttes akademiet.
Desuden har akademiet valgt at udvide det eksisterende samarbejde med Aarhus Kunsthal, så de studerende får bedre indblik i, hvordan man arbejder i kunstinstitutioners maskinrum. Ved at inddrage den viden og erfaring, der findes ude i det professionelle kunstliv, skal akademiets dimittender blive endnu skarpere på at gå i kunstnerisk dialog med omverdenen, fortæller rektor:
”Kunstuddannelse foregår ofte i lidt af en boble. Det har klart en berettigelse, fordi kunststuderende har brug for at kunne trække sig tilbage og fordybe sig. Samtidig kan vi også se, at det nogle gange er blevet lidt for hemmeligt, hvad der foregår bag akademiets orange port i Mejlgade. På det nye akademi har vi en klar ambition om at åbne mere op mod byen og borgerne, som er nysgerrige på, hvad vi arbejder med. Den nysgerrighed vil vi gerne blive bedre til at komme i møde, men det kræver, at vi får nogle rammer, der kan facilitere de møder,” siger hun.
Anerkend mangfoldigheden
Dimittender fra Det Jyske Kunstakademi skal således i endnu højere grad rustes til at blive selvkørende og forankrede i de sammenhænge, de indgår i.
”Vi vil ikke kun undervise de studerende i at interagere med det traditionelle kunstliv. De skal også have redskaber til f.eks. at lave et kunstprojekt i en landsby eller en udstilling i en lade. Vi træner dem i at tænke ud af boksen, finde nye måder at møde publikum på. Og i at forstå, at man som billedkunstner ikke kun skal være kreativ i sit atelier, men også i mødet med omverdenen,” siger Judith Schwarzbart.
Visualisering: A. Enggaard.
Og mens rektor glæder sig over den opbakning, uddannelsen i disse år møder hos kommunalpolitikerne, efterlyser hun forståelse hos uddannelsens anden bevilgende myndighed, Kulturministeriet.
”Det er vigtigt for mangfoldigheden i dansk kunstliv, at vi er tre kunstakademier i Danmark, som med hver vores faglige profiler uddanner fremtidens billedkunstnere. Men hvis man fra centralt politisk hold ønsker et levende kunstliv i hele landet, er det vigtigt at prioritere, at der fortsat uddannes billedkunstnere uden for hovedstaden. Desværre afspejles den faglige rolle, vi spiller, ikke i vores økonomi. Vores kerneydelse er at bedrive statslig, videregående kunstuddannelse på højt niveau, men staten betaler kun en fjerdedel af vores drift. Det hænger meget dårligt sammen,” siger hun.
”Jeg håber, at kulturministeren med den udvikling, vi har gang i nu, og med den stærke lokale opbakning, vi får, kan se, at den her uddannelse har en fremtid. At vi har en uddannelse her, som Danmark kan være stolt af, også set med internationale øjne. Og at vi kan begynde at samarbejde om, hvordan vi sikrer og udvikler Det Jyske Kunstakademi fremover.”
FAKTA: DET JYSKE KUNSTAKADEMI (DJK)
1959: Oprettes som et alternativ til Det Kgl. Danske Kunstakademi i København.
1964: Flytter ind i bygningen i Mejlgade 32-34, Aarhus.
1969: Kommer på Finansloven, og de studerende sikres SU.
2021: Finansieres i dag 1/4 af staten, og ¾ af Aarhus Kommune. Dertil kommer private fondsmidler.
Budget: Ca. 4 mio. kr.
DJK er en selvejende uddannelsesinstitution under Kulturministeriet, men ikke en statslig institution sådan som Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Det Jyske Kunstakademis uddannelse er statsanerkendt og SU-berettiget. Har pt. ca. 45 studerende og syv deltidsansatte undervisere samt gæsteundervisere.
Uddannelsen er en sammenhængende femårig uddannelse organiseret i et treårigt grundmodul og en toårig overbygning. Uddannelsen er ikke gradsgivende som en MfA.