Podcast skaber nyt fokus på kunstnervilkår

19.06.20 | Nyheder

Billedkunstner og dokumentarist Rosa Marie Frang har sat gang i en vigtig ny, offentlig samtale om kunstneres arbejdsvilkår med lydværket og podcastserien Rosas Reality Radio, som kan lyttes på bl.a. Spotify, I-Tunes, kunsten.nu og rosasreality.com

I lydværket interviewer hun kolleger, forskere og politikere om kunstneres arbejdsvilkår, og bruger sig selv som seismograf for at blotlægge de strukturer, der skaber ulighed og tavshedskultur i kunstlivet.

Hun giver kunstnerne stemme
I de par uger, der er gået, siden podcasten blev offentliggjort, har værket fået en begejstret modtagelse både af anmeldere og af en strøm af kunstnerkolleger, som på de sociale medier fortæller, hvordan de deler og genkender de erfaringer, Rosa Maria Frang sætter ord på, med at leve et økonomisk udsat og personligt sårbart arbejdsliv præget af usynlige hierarkier, ansøgningspres og stress.

Rosas Reality Radio viser, hvor stærkt kunsten kan kommunikere. BKF  glæder sig over det momentum, podcasten skaber, til at presse yderligere på for at skabe politisk forandring. Og håber, at rigtig mange, både i og udenfor kunstlivet, vil lytte med.


Rosas Reality Radio har dannet afsæt for flere indslag i medierne den seneste tid:

Billedkunstner Rosa Marie Frang fortæller P1 Morgen om sin podcast. P1 Morgen, 19. juni 2020.
Gå til indslaget, der begynder 00.18, her…

Rosa Marie Frang: “Så længe man ikke tør italesætte magtforhold, bliver det den her usynlige terror”,
Kunsten.nu… 18. juni 2020

Billedkunstner og tidligere formand for BKF Nanna Gro Henningsen, forklarer på baggrund af de seneste undersøgelser, hvor dårlige arbejdsforholdene for billedkunstnere er. Kulturen på P1, 16. juni.
Gå til indslaget her… ( begynder 01.06.50)

Ding, ding, gevinst! Kunstneren vinder (for en gangs skyld) i livets hasardspil, anmeldelse 13.juni 2020 i Politiken (for abonnenter), her…

Billedkunstner og formand for BKF Nis Rømer fortæller om billedkunstneres dårlige økonomi og om behovet for at at give kunstnerne langt større del i den økonomiske værdi, deres arbejde skaber i samfundet. Kulturen på P1 11. juni.
Gå til indslaget, der begynder 00.01.18, her…

Billedkunstner Rosa Marie Frang besøger Kulturen på P1 for at fortælle om sin podcast. Kulturen på P1 9. juni 2020.
Gå til indslaget her…

Andre stemmer. Kunstlivet har en blind vinkel i forhold til socialklasser. Kunstkritikk, 5. juni 2020…

Tingenes Tavse Tilstand. Rosa Marie Frang om tankerne bag podcastprojektet, fagbladet Billedkunstneren 3. juni 2020…

Rosas Reality Radio er støttet af Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond.

Fotos her på siden af Rosa Marie Frang: Malle Madsen.