Efter at Rådet for Visuel Kunst i Københavns Kommune for nylig har indført en ordning, der betyder, at det kun er projekter med kunstnerhonorar, der kan få støtte – er spørgsmålet nu, om andre aktører, der uddeler støtte til kunsten, vil lade sig inspirere?
Af Marie Plum og Julie Elmhøj
Rådet for Visuel Kunst i Københavns kommune indførte i foråret indførte en ordning, som betyder, at de fremover ikke vil støtte projekter, hvis der ikke er sat penge af til kunstnerhonorar. Det har de gjort, fordi rådet, som tidligere hed Københavns Kommunes billedkunstudvalg, vil understrege, at kunstnere skal betales for deres arbejde i kølvandet på debatten om manglende kunstnerhonorering. Spørgsmålet er nu, om andre af landet større kommuner, staten og øvrige aktører, der støtter billedkunsten, vil indføre lignende ordninger for at sikre på, at dem, der udfører det kunstneriske arbejde, får betaling? Derfor har Billedkunstneren kontaktet en række kommuner, Det Obelske familiefond og Statens Kunstfond for at høre, om de vil indføre en lignende ordning. Og det har sat tanker i gang hos flere af landets kunstråd:
“Jeg synes faktisk, at spørgsmålet sætter gang i en tankerække, som vi ikke har haft tilstrækkeligt fokus på. Vi har ikke lavet et statement og en strategi på det her område. Vi har brug for at være mere projektdrivende og styrke vores fokus på honorering af kunstnerne. Der skal gøres noget ligesom i Københavns Kommune, så der er et betragteligt honorar til kunstneren.”
Foto: Jakob Dall
Sådan lyder det fra formanden for Aalborg Kommunes Kunstfond, Michael Mansdotter. Han fortæller, at han har fået nok af, at kunstnere bliver snydt for deres retmæssige del af kunstprojekternes budget og mener, at der er behov for ændringer.
“Jeg er fed up med tilskudsjunglen, der hele tiden belønner kuratorerne og dem, der skal lave det praktiske arbejde, mens dem, der har det kunstneriske know how, de går for lud og koldt vand. Det er ubærligt, at det er sådan,” siger Michael Mansdotter.
Behov for en kulturændring
Aalborgs Kunstfond, der blandt andet de seneste år har givet støtte til kunstnerisk udsmykning af Musikkens Hus i Aalborg og til udsmykning af scenetårnet i Aalborg Kongres- og kulturcenter, bliver bakket op af Aarhus Kommune, hvor formanden for Aarhus Kunstråd, Gunvor Ganer Krejberg, kalder på en kulturændring.
“Det her er en proces og en kulturændring, der skal ske. Vi synes ikke, det er rimeligt, hvis kunstneren ikke får sit honorar. Vi oplever nogen gange, at kunstnerhonoraret er for lavt. Hvis honoraret ikke står mål med det, de øvrige får, og administrationen bare kører derudaf, mens honoraret til kunstneren er symbolsk, så er det også noget, vi pointerer. Og hvis der slet ikke er honorar til en kunstner i ansøgningen, så ryger de faktisk tilbage med et afslag”, siger formanden.
Derfor kunne hun også godt se, at en politik, der tydeliggør kravet om kunstnerhonorar, kunne skubbe den tiltrængte kulturændring i gang.
“Det med at lave en statement vil vi da snakke om. Det er en super god opfordring at få med til næste gang, vi skal reviderer. For det er noget, vi virkelig har fokus på. Kunstneren skal have sit honorar, og det er det, pengene først skal gives til”, siger Gunvor Ganer Krejberg.
Kunstnerne glemmer at honorere sig selv
Men kulturændringen skal ikke kun ske udefra. Der er også behov for, at kunstnerne ændrer deres selvbillede, lyder det fra Odense Kommune.
“Jeg oplever, at det oftest er kunstnerens egen skyld, at de ikke bliver honoreret. Kunstneren er for nærig i forhold til sit eget honorar. Og når kunstneren så går i gang med sit værk, så bliver det dyrere end forventet, og så tager kunstneren af sit eget honorar for at færdiggøre projektet”, siger kulturkonsulent i Odense Kommune, Henrik Kragh.
Det problem kan Gunvor Ganer Krejberg godt genkende.
“Vi oplever, at når kunstnere søger om støtte, glemmer de af og til at honorere sig selv. Så kulturen kommer også indefra. Vi fortæller dem, at de skal huske at søge honorar til sig selv for de projekter, de er en del af”, siger formanden for Aarhus Kunstråd .
Statens Kunstfond opfordrer til honorar
Tilbage i foråret indførte det nyligt nedsatte Råd for Visuel Kunst i Københavns Kommune en politik, som tydeliggør, at de fremover kun støtter projekter med et passende kunstnerhonorar. Med det tiltag ønsker de sætte fokus på kunstnernes vilkår og bakke op om, at kunstnererhvervet skal sidestilles med andre erhverv. Dengang udtalte rådet i forbindelse med deres nye krav om kunstnerhonorering:
“Med beslutningen vil vi understrege, at kunstnere skal betales for deres arbejde. De, der skaber det kunstneriske indhold, skal kunne forvente at blive aflønnet, ligesom de andre funktioner på udstillingsstedet. Det er en kulturændring, der kræver, at både små og store institutioner vænner sig til, at kunstnerlønninger er en del af budgettet,” siger billedkunstner og rådsmedlem Hannah Toticki Anbert, der er udpeget af Billedkunstnernes Forbund.
Ifølge Statens Kunstfond stiller de samme krav som i Københavns Kommune. Her skal det fremgå af ansøgningen, om der er påtænkt kunstnerhonorar. Samtidig har udstillingsstedet mulighed for at ansøge om midler til udstillingshonorar, som er løn til kunstneren for dennes arbejde i forbindelse med en udstilling. Dog formulerer Statens Kunstfond ikke kunstnerhonoraret som et krav, men en opfordring.
“Statens Kunstfond har altid sympatiseret meget med et mål om at honorere kunstnerne for det stykke arbejde, de udfører. Undervejs i søgeprocessen bliver ansøgere mindet om, at honorar til kunstneren er en forventet budgetpost ved – både i forhold til produktions- og udstillingsarbejde. De forskellige typer af honorar til kunstneren figurerer i vores ansøgningsskemaer, således at ansøgeren bliver bedt om at forholde sig til dem på ansøgningstidspunktet”, siger formand for projektstøtteudvalget for billedkunst i Statens Kunstfond Lisette Vind Ebbesen.
Ligesom kommunernes forskellige kunstråd synes Lisette Vind Ebbesen også, det er vigtigt, at der kommer mere fokus på, at kunstnerne bliver honoreret for deres arbejde.
“Jeg synes, det er en vigtig debat, der har været, og jeg er sikker på at det har medført et skarpere fokus på forholdene – både hos kunstnerne selv og hos udstillingsstederne”, siger Lisette Vind Ebbesen, der har været formand for projekstøtteudvalget for billedkunst i Statens Kunstfond siden 2018.
Nye retningslinjer
Hos Det Obelske Familiefond er det ikke et formaliseret krav, at der skal være kunstnerhonorar. Men direktør Michael Bjørn Nelleman understreger, at fonden er meget opmærksomme på, at der i ansøgninger og tilhørende budgetter er redegjort for kunstnerhonorar.
“Hvis det ikke er tilfældet, ringer vi og beder om en uddybende forklaring. Oftest ender det med, at ansøger indsender på ny med tydelig angivelse af kunstnerhonoraret,” siger Michael Bjørn Nellemann og henviser til, at Den Obelske Familiefond netop har været værter for et møde med aktører fra scenen, der netop diskutere emnet.
Samtidig påpeger han også, at han mener, at det må være en opgave for de relevante forbund og foreninger at blive enige med ODM og kunsthallerne om nogle retningslinjer, når det kommer til kunstnerhonorarer.
“Jeg synes, at vil være at vende tingene lidt på hovedet, hvis vi som fond skulle opstille formelle krav. Jeg skubber gerne i den for os at se rigtige retning, men har ikke intentioner om at opstille interne og eksterne regler. Vi agerer også indenfor den klassiske musik, og det slår mig, at man her har en anderledes og mere rimelig tilgang til det. Der ser vi aldrig ansøgninger uden angivelse af honorar til kunstnerne,” siger Michael Bjørn Nelleman.
Baggrund:
Rådet for Visuel Kunst
Fremover vil Rådet for Visuel Kunst i København kun støtte projekter, hvor der tydeligt indgår kunstnerhonorar i ansøgningen. Rådet ønsker med denne udmelding at signalere deres opbakning til et øget fokus på kunstnernes vilkår og støtte på ordentlige betingelser, lyder det i en pressemeddelelse:
”Politisk er der fokus på ligestilling både kønsmæssigt og generelt. Det gælder også i forhold til at sidestille kunstnererhvervet med andre erhverv, hvor man bliver betalt for det arbejde, man udfører. Det er derfor vigtigt, at vi som et kommunalt nedsat råd også er med til at vise vejen,” siger Gyda Heding, rådsmedlem og Borgerrepræsentationen for Enhedslisten.
Rådet for Visuel Kunst har bl.a. fokus på at udfolde ‘Plan for Visuel Kunst i København’, der blev vedtaget af Kultur- og Fritidsudvalget i 2018. Målet er at styrke indsatsen overfor den visuelle kunst i Københavns Kommune. Rådets opgaver er at uddele støtte til kunstudstillinger i København, indkøbe ny kunst til kommunens kunstsamling og rådgive Københavns Kommune i visuelle og billedkunstneriske spørgsmål bl.a. gennem udvikling af strategier for byrumskunst. Rådets budget i 2019 er projekttilskud (udstillinger): 856.056 kr. og indkøb af kunst: 684.855 kr.
Kortlægning af kunstnerøkonomi:
Gennemsnitsindkomsten for billedkunstnere er 242.000 kr. Under halvdelen af denne indkomst kommer fra arbejde med kunst. Resten kommer hovedsageligt fra lønarbejde, der ikke er direkte relateret til det kunstneriske arbejde. Tallene dækker desuden over en stor ulighed. De få kunstnere, der tjener meget, trækker gennemsnittet betydeligt op. Det viste en stor CBS-rapport, der kortlægger kunsterøkonomi sidste år, som også peger på, at en del kunstnere har en indtægt, der er langt under fattigdomsgrænsen.
To tredjedele får ikke kunstnerhonorar
Omkring halvdelen af de kunstnere, der har udstillet på statslige og statsstøttede kunstinstitutioner de seneste år, har måtte finansiere det meste af udstillingsarbejdet af egen lomme. To tredjedele af kunstnere har ikke fået honorar af udstillingsstedet, og hele 80 procent har ikke modtaget støtte til produktion af nye værker fra museet eller kunsthallen. Det fremgik tidligere på året i en nye undersøgelse, foretaget af Billedkunstnernes Fagforbund (BKF) i samarbejde med UKK – Organisationen for Kunstnere, kuratorer og Kunstformidlere og Danske Billedkunsteres Fagforening (DBF). I alt besvarede 216 billedkunstnere spørgsmålene i undersøgelsen. Af dem svarer de fleste (69,4 procent), at de deltager i ophængning, møder, foredrag, omvisning og andre aktiviteter i forbindelse med deres udstillinger. Men de timer, som kunstnerne lægger i denne del af udstillingsarbejdet, aflønnes som regel ikke: Kun en tredjedel (36,1 procent) af kunstnerne får honorar af udstillingsstedet. Det svarer til tallene i en lignende undersøgelse, som BKF foretog tilbage i 2008. Dengang svarede 86 procent af kunstnerne, at de ikke modtog honorar fra udstillingsstedet, mens 23 procent modtog støtte til kunstnerhonoraret andet steds fra, f.eks. Statens Kunstfond.
Forhandlinger i gang mellem kunstnere og kunstinstitutioner:
Kunstnernes, museernes og kunsthallernes organisationer forhandler i denne tid om honorering af udstillende kunstnere. De tre kunstnerorganisationer, Billedkunstnernes Forbund (BKF), Organisationen for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere (UKK) og Danske Billedkunstnernes Fagforening (DBF) har udarbejdet et fælles forslag om tariffer for kunstnerhonorar i forbindelse med udstillinger. Du kan læse mere på www.bkf.dk