Statens Værksteder for Kunst har overtaget historisk værksted

21.01.20 | Opslagstavle

Fra januar har Statens Værksteder for Kunst overtaget det historiske atelier i Frederiksholms Kanal i København ved navn Store Atelier. Vi har imidlertid valgt at omdøbe det til Frederiksholm Atelier, så der ikke opstår misforståelser og forvekslinger med vore andre atelierer i ansøgningsprocessen.

Siden 1786 har det smukke billedhuggeratelier været brugt af nogle landets bedste billedhuggere, fra H.V. Bissen til Anne Marie Carl Nielsen og nu senest, Bjørn Nørgaard. Fra 2020 kan ansøgere til SVFK nu også søge om at udføre projekter i det 130 m2 store rum, med tilhørende værkstedsrum, køkken, toilet/bad og gårdhave. SVFKs overtagelse af Frederiksholm Atelier er blevet gjort muligt af en donation fra Ny Carlsbergfondet.

Fra og med næste ansøgningsfrist d. 4. maj 2020 kan du på linje med alle andre faciliteter på SVFK søge om et arbejdsophold på maks. 6 måneder.

Klik på linket her og få mere at vide: https://svfk.dk/ophold