Vi spekulerer, så det knager. Om livet efter den verdensomspændende epidemi. Billedkunstneren har bedt en række aktører fra den danske kunstscene om at spekulere med — over kunsten post corona.
Af Stine Nørgaard Lykkebo
Samtalen om kunsts betydning har fået ny næring i denne krisetid. Men mens mange er enige om, at kunst er det, der hjælper os igennem, har de fleste værker været utilgængelige i månedsvis. Hvad har isolationen og den samtidige opmærksomhed betydet for kunstscenen? Og hvilke refleksioner over fremtidens kunstliv, forhåbningerne og bekymringer, har krisen sat i gang? Ni centrale stemmer fra scenen beretter fra hver deres perspektiv.
Christine Buhl Andersen. Foto: Les Kaner.
Christine Buhl Andersen, bestyrelsesformand for Ny Carlsbergfondet:
”Det er stadig for tidligt at konkludere på de langsigtede konsekvenser af corona-krisen. Ny Carlsbergfondets fokusområde er slet og ret kunsten og kunstvidenskaben. Som fond skal vi kunne omfavne den udvikling og de forandringer, der sker på kunstscenen. Hvad end de er forårsaget af kunstnerisk nødvendighed, forskningsmæssig nysgerrighed eller en samfundskrise.
Kunsten har til alle tider både omstillet sig til og udfordret den tid og tilstand, den er del af. Jeg synes ikke, at det i længden er et fyldestgørende svar at sige, at kunstnere og kunstinstitutionerne skal omstille sig digitalt. Der findes mange gode digitale tilbud, og der er i forvejen en rivende udvikling på det område. Men som overordnet strategi vil det hurtigt blive en meget defensiv og fattig manøvre, der overhovedet ikke flugter med kunstens mangfoldige væsen.
Jeg er sikker på, at alle kunstscenens aktører foretager et reality check i disse dage. Det vil der komme nogle både spændende og bæredygtige formater ud af, og her skal vi som fond også være omstillingsparate og tidssvarende i vores støtte.”
Mathias Kryger. Foto: Mads Nissen.
Mathias Kryger, kurator og kritiker ved Politiken:
”Jeg er bange for, at vi træder ind i en ny-konservativ æra efter dette chok. Og at de spændende og tiltrængte omvæltninger, som kunstfeltet især internationalt er i fuld gang med at gennemføre, med nyophængninger på internationale museer, initiativer, der tager et opgør med det patriarkalske og eurocentriske kunstsyn og med processer vedrørende repatriering af stjålne kulturhistoriske genstande og kunstgenstande osv., bliver sat på hold til fordel for en mere introvert, regressiv og stillestående periode. Det vil jeg personligt arbejde for ikke sker og vil opfordre alle til ikke at gå i koma over, at verden er kompleks og sprængt og som svar på det koma forsøge at forsimple den. Det leder ingen gode steder hen.
Corona-tiden har accelereret den motorvej, digitaliseringen allerede drøner ud af. Og desværre lader det til, at også denne krise gør de rigeste rigere og fortsætter den vanvittigt ulige fordeling af verdens ressourcer, som vi så efter 2008.
– Mathias Kryger
Det havde fatale konsekvenser for kunstmarkedets mellemlag og har skabt en underlig indsnævring af markedet. Det kan man frygte bliver endnu værre. Det har jo længe været et etisk dilemma, at kunstverdenen opererer globalt i et utroligt tempo med uendeligt meget rejseaktivitet og et højt CO2-aftryk. Der må skabes nye modeller for, hvordan vi bibeholder et globalt udsyn og en global indsigt uden at medvirke til den globale opvarmning.”
Jeannette Ehlers. Foto: Claus Bech.
Jeannette Ehlers, billedkunstner og udvalgsleder for Statens Kunstfonds Legatudvalg:
”Der er sket meget i kunstens verden på kort tid. Kunsten er med til at gøre os klogere på verden og os selv i den her tid. Den er med til at skabe erkendelser. Men den er i høj grad også med til at skabe fællesskab. Vi befinder os lige nu i en historisk svær tid, som kræver alternativ tænkning på så mange planer.
Det kan synes uoverskueligt, mens vi står midt i det, men jeg føler mig overbevist om, at vi bevæger os mod mange nye interessante initiativer, samarbejder, udstillingsformer, uforudsete udtryk og tilgange til kunst.
Kunsten er levende! Den bryder med vante forestillinger, omstiller og tilpasser sig. Finder nye veje.
Vi har brug for kunst! Især i krisetiden. Det er der rigtig mange, der har fået øjnene op for nu.
– Jeannette Ehlers
Der er ingen tvivl om, at denne pandemi betyder, at vi, mennesket, må gentænke vores væren i verden. Jorden bløder og har gjort det alt for længe. Den skal ha’ en pause. Pauser er vigtige. Det er tid til grundig refleksion. Potentialet for at ændre kurs ligger lige foran, hvis vi virkelig vil og griber muligheden nu.”
Dina Vester Feilberg. Foto: Léa Nielsen.
Dina Vester Feilberg, direktør for Den Frie Udstillingsbygning og formand for Foreningen af Kunsthaller i Danmark:
”Jeg tror ikke, at der er tvivl om, at kunstlivet bliver ændret. Men jeg tror ikke, at det bliver ændret radikalt. Kunstnere vil fortsat skabe kunst intenderet til at opleves analogt, og publikum vil fortsat ønske at opleve værker uden digital mediering. Nu skal vi som kunstinstitutioner arbejde for at omsætte de erfaringer, vi har gjort os, til konstruktive ændringer. Fonde og myndigheder har gjort meget for at støtte kunstlivet i denne krise, så jeg er fortrøstningsfuld i forhold til at komme igennem den.
Bekymringen melder sig på den anden side. Som samfund har vi brugt enormt store summer på at dæmme op for COVID-19. Når vi kommer ud på den anden side, vil der alt andet lige være færre midler at deles om. Hvem bliver ramt her? Hvordan vil stat og kommune prioritere? Vil samtidskunsten og de institutioner, der arbejder med samtidskunsten, stå for skud? Det er naturligvis en bekymring. Men når det er sagt, så har krisen også foranlediget et fokus på samtidskunsten i den offentlige debat, som ikke var der på samme måde før.
Der er kommet opmærksomhed på kunstens værdi for os som samfund og på, hvorledes vi er struktureret, og hvor økonomisk udsatte kunstnere og kunstinstitutioner er. Det kan vi bruge konstruktivt fremadrettet.”
– Dina Vester Feilberg
Nicolai Wallner. Foto: Anders Skjold Jensen.
Nicolai Wallner, gallerist:
”Jeg tror desværre, der kommer til at ske nogle tragiske ting i min del af kunstverdenen. Nogle gallerier kommer til at lukke. Det har simpelthen været for hårdt det her.
I modsætning til for eksempel museer, som begynder at få deres indtægter, så snart de åbner igen, kommer der til at være en meget stor forsinkelse i økonomierne i gallerierne, fordi kunstkøb er noget, man godt kan udsætte.
I Norge reagerede man hurtigt og gav Nasjonalmuseet i Oslo en pose penge at købe norsk kunst for. Det, synes jeg, var en fantastisk ting at gøre. Det vil netop være med til at støtte en meget sårbar del af kunstlivet, nemlig kunstnere.
Ny Carlsbergfondet har meldt klart ud, at deres støttepulje til de danske museer ikke kommer til at påvirke andre puljer, for eksempel puljer til kunstkøb. Men jeg tror desværre, at de danske museer langt hen ad vejen vil holde igen. Hvis man sidder i store økonomiske problemer, som mange museer gør lige nu, så er kunstkøb ikke er det første, man tænker på.”
Kirsten Astrup & Maria Bordorff. Foto: Kenneth Varpe.
Kirsten Astrup & Maria Bordorff, kunstnerduo:
”Noget, som har fyldt en del i vores tanker på det seneste, har været funding. For når der er så meget usikkerhed om, hvordan det hele ser ud — også om et år — hvilken betydning får det så for kunsten? Man kunne godt frygte, at en økonomisk krise i kølvandet på pandemien kunne føre til mere instrumentalisering og mindre satsning på alt det, som ikke falder inden for en mere konventionel idé om vækst og værdiskabelse.
Gennem det sidste års tid har vi researchet til vores næste film, det tredje kapitel i en trilogi om det danske velfærdssamfund. Den handler om den digitale velfærdsstat; et emne, som må siges at være blevet højaktuelt under corona-pandemien. Så vi er dykket dybere ned i spørgsmål omkring tillidskultur, omsorg og kontrol. Og her har det været særligt interessant at følge med i de meget performative pressekonferencer, hvor statsministeren står — med bekymret mine — side om side med diverse ordførere og tilmed en politimand i uniform. Det er et stærkt eksempel på, at tillid stadig bygger på kropslig tilstedeværelse i en eller anden grad. Noget som den digitale stat mangler.
Corona-pandemien kommer formentlig til at få betydning for den kultur og det sociale liv, som omgærder kunsten, i et godt stykke tid. Men forhåbentlig flytter alle udstillinger ikke online. Det ville være trist!”
– Kirsten Astrup & Maria Bordorff
Kirsten Langkilde. Foto: Jan Søndergaard.
Kirsten Langkilde, rektor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi:
”Gennem den nuværende situation er vi blevet udfordret til at forstå, at meget kan gøres på en anden måde i fremtiden. Hvis vi stiller os grundlæggende spørgsmål til vigtigheden af, hvor og hvordan kunst skabes og integreres i samfundet, kommer visse forhold også til at virke overflødige og andre fremstår mere nødvendige, end vi måske troede. Det fysiske møde har eksempelvis vist sig uundværligt. Det er meget svært at spå om fremtiden i en situation som denne. Vi har alle været udfordrede i vores vanlige tænkemåder og omgangsformer, og kunsten og livet omkring den er hurtig til at omstille sig, til at sætte spørgsmålstegn ved nye og gamle livsformer — udfordre dem og udvikle dem.
Helt konkret vil den kreativitet, som en kunstuddannelse indeholder, hjælpe os til at genopfinde os selv i en situation helt uden fortilfælde.
Som Hito Steyerl har sagt: Virkeligheden har udvidet sig, og vi følger efter. Den digitale virkelighed er uomgængelig, og jeg ønsker, at vi arbejder og lever med den, ikke imod den. Ser man på noget af den forskning og kunst som studerende og ansatte lige nu arbejder med på Kunstakademiet, er det tydeligt, at det digitale og det analoge finder nye forbindelser og betydninger i disse år. Det bliver dermed også tydeligt, at det digitale har stoflige, materielle kvaliteter. På Kunstakademiet er der disse år en stor interesse for det digitale, en stor interesse for det stoflige — og en stor interesse for disses sammenspil og interne afhængighed.”
Artiklen her er bragt i Fagbladet Billedkunstneren, juni 2020.