Tag med til BKF’s generalforsamling 2020

21.10.20 | Nyheder

Brug din stemme og få indflydelse på arbejdet med at forbedre billedkunstneres arbejdsvilkår: Tag med til den årlige generalforsamling i Billedkunstnernes Forbund. I år kan du enten deltage fysisk i mødet i Gl. Dok Pakhus, eller være med online, hjemme foran skærmen.

Sammen skal vi diskutere aktuel kunstpolitik og vælge nye medlemmer til forbundets bestyrelse. Desuden fremlægger formanden sin beretning, som du kan læse her…

Læs eller download hele BKF’s generalforsamlingshæfte som pdf-fil med formandens beretning, dagsorden, valgopstilling og regnskaber her…

Tid og sted for BKF’s generalforsamling 2020:
Statens Værksteder for Kunst, Gl. Dok Pakhus
Strandgade 27 B, plan 4
Lørdag d. 7. november kl. 14-17
1401 København K

Corona-tilpasset generalforsamling
På grund af COVID-19-restriktionerne kan vi i år kun forsamles 50 personer i lokalerne i Gl. Dok Pakhus. Vi følger naturligvis alle sundhedsmyndighedernes anbefalinger om afstand, håndsprit og hygiejne. Den traditionsrige middag, der plejer at afslutte mødet, er derfor aflyst.

Til gengæld får medlemmer via online-streaming mulighed for at følge med i generalforsamlingen hjemmefra. Alle kan stille spørgsmål og kommentarer til bestyrelsen, som vil blive viderebragt og forsøgt besvaret undervejs.

Link til online-deltagelse mailes til alle medlemmer af forbundet i god tid inden generalforsamlingens begyndelse.

Tilmelding nødvendig
Hvis du vil deltage i BKF’s generalforsamling i Statens Værksteder, skal du tilmelde dig på bkf@bkf.dk eller kontakte sekretariatet på tlf. 33 12 81 70. Deltagerantallet er begrænset til 50, og pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Foto øverst fra BKF’s generalforsamling 2019: Uffe Weng.