Expired: Underviser i billedkunst søges til Kulturskolen Viborg

03.10.20 | Opslagstavle

Er du passioneret indenfor billedkunst og har et bankende hjerte for at formidle til børn og unge?
Har du lyst til at arbejde sammen med andre kunstnere i et udviklingsorienteret, kreativt miljø?

Baggrund, fakta og profil
Kulturskolen Viborg består af følgende kunstarter: Musik, Billedkunst & Design, Scenekunst og Skrivekunst.

Vi beskæftiger 64 medarbejdere, der udgør ca. 27 årsværk, heraf 19 årsværk på Musik.

Vi søger en lærer med en billedkunstnerisk uddannelse og gerne en medarbejder, som fortsat er udøvende kunstner. Du skal have solid erfaring og interesse i at undervise børn/unge i alle aldre og på alle niveauer og vægter det kunstneriske og pædagogiske aspekt i undervisningen ligeværdigt.

Den gennemsnitligt ugentlige arbejdstid fastlægges efter aftale på ca. 9,5 timer pr. uge.

  • Du evner at tilrettelægge undervisningen og egen forberedelse på egen hånd og sikrer en regelmæssig og positiv dialog med hjemmet og kulturskolens øvrige interessenter. Du tager aktivt medansvar for fortsat tilgang af nye elever og arbejder vedholdende på at skabe forøget interesse for kulturlivet i Viborg Kommune.
  • Du tager afsæt i elevens potentiale og udvikler dette med god progression i undervisningen samt møder eleven, hvor denne er menneskeligt, fagligt og socialt.

Ansvarsområde, organisering og reference forhold
Som billedkunst underviser refererer du til Kulturskoleleder Palle Friborg Kjeldgaard. Du indgår i vores team på billedkunst og design, hvor der er 7 medarbejdere. Arbejdsopgaverne kan bestå af følgende:

  • Gennemgående underviser på grunddel med undervisning i billedkunst og tegnehold.
  • Undervisning i samarbejde med uddannelsesinstitutioner – f.eks. i daginstitutioner og skoler mm.
  • Gæstelærer på talentlinjen og BGK (Billedkunstnerisk Grund-Kursus)
  • Decentral undervisning i Viborg Kommune f. eks Egeskovskolen i Bjerringbro
  • Medskabende i udviklingen af kulturskolens faglige og pædagogiske indhold og generelle trivsel.
  • Samarbejde med andre linjer på kulturskolen.

Yderligere information
For yderligere information kan du kontakte Kulturskoleleder Palle Friborg Kjeldgaard på
87 87 36 64.
Links til Kulturskolen Viborg: https://www.kulturskolenviborg.dk/

Løn og ansættelsesforhold 
I henhold til gældende overenskomst.
Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en ren børneattest / straffeattest.

Ansøgningsfrist lørdag den 17. oktober.

Ansættelsessamtaler gennemføres tirsdag den 27. oktober 2020 om formiddagen.

SØG HER